Hjertesorg eller ensomhed?

Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
7 år siden
Kaos?
Per Z
6 år siden
År 2019 har ikke fået en ...
Kianna Kitte...
1 år, 11 måneder siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
1 år, 1 måned siden
Vi væver jo bare
spinosi
4 år siden
Slot, strand sol, skoldni...
Michala Esch...
11 år siden
Nyt maleri
Jytte Westen...
5 år siden
Så har jeg fået forfatter...
Kianna Kitte...
3 år siden
Læring og andre samfundsn...
Ole Vind Raa...
7 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
5 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
5 år siden
Lidt af hvert
Hanna Fink (...
7 år siden
Når man ikke kan gengælde...
Kianna Kitte...
3 år siden
Så jeg er gået hen og blevet forelsket. i en fyr som jeg burde holde mig langt væk fra, i en fyr der kunne ødelægge mig fuldstændig hvis jeg giver ham lov, i en fyr som er lige så glad for mig som jeg er for ham, men alligevel ved jeg at han har potentiale til at blive min undergang.
Jeg sidder her, ved mit spisebord med min computer og kæderyger mens jeg ser awkward, og hvad der burde have været en afslapnings aften med mig selv, er blevet til mit værste mareridt.
Jeg kan mærke hvordan alle de følelser jeg har lagt på hylden igennem hele mit liv, alle de hjertesorger jeg burde have følt, al den længsel efter en forælder der burde have været der og tabet af en anden, al den sorg jeg burde have følt igennem svære tider i mit liv, bliver pludselig skyllet ned over mig fordi jeg endelig har ladet mig selv give slip.
Jeg kan ikke stå på mine ben, jeg ryster og kan mærke angsten langsomt krybe under huden på mig.
Mens jeg sidder her i mit følelsesmæssige breakdown, kan jeg mærke hvor få sande venner jeg har. Den eneste jeg kan ty til og som kender mig nok til at kunne give mig en lille smule støtte, er min mor. Det er sjovt hvordan hun kan lytte og være der for mig nu, men da jeg havde brug for en mor og en fast rollemodel som barn, var hun ikke eksisterende og når hun endelig var der, pakkede hun mig ind og lod mig tro at min såkaldte far var den person jeg troede han var, en gud.
Men hun gjorde kun mere skade end gavn.
Jeg kan ikke tænke på andet end den fyr der har fået alt det her til at vælte sammen, han har knust min mur, smadret den, fjernet hver en lille mursten og lukket op for det hele, jeg ved ikke om jeg tør samle stumperne op, jeg ved ikke om jeg tør lukke af igen, hvad nu hvis jeg ikke kan føle ham mere, hvad nu hvis jeg ikke kan vælge hvad jeg vil lukke af for.. Min verden ramler, det eneste sikre sted er i hans arme, men han er for langt væk til at jeg kan nå ham, han er for langt væk til at jeg kan se ham.
Jeg er fortabt i min egen verden, i det univers jeg har fået bygget op omkring mig selv, i den beskyttende skal jeg har skabt for mig selv.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hjertesorg eller ensomhed? er publiceret 10/03-2014 21:03 af Kaitlyn Star (Kaitlyn).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.