David... Det er helt mærkeligt at skrive hans navn. Lige for at komme ind på hvem han er, er han den her fyr som jeg begyndte at arbejde med. Han begyndte pludselig (og helt uventet) at få interesse for mig. Men det gjorde andre fra kontoret også.. Og mærkeligt nok fik jeg også interesse for ham, altså David. Og jeg tror måske jeg blev lidt vild med ham. Han havde dog en kæreste.. Molly. Som har været meget uvirkelig for mig. Jeg har for det meste ladet som om, at jeg ikke helt vidste at hun eksisterede. Men dog drak vi os fulde og fortalte hinanden de ting som skulle siges. Flere gange. Han ved at jeg godt kan lide ham - og omvendt. Men vi ved også at David står i lort til halsen. Og han har en kæreste, som han faktisk bor med. Og jeg er bare en 19'årig teenager som ryger mig skæv og bor hjemme. Men han får mig til at føle noget. Det er det mærkeligste drug i verden - altså kærlighed. Men jeg er faktisk blevet så glad for ham, at jeg står lidt i et dilemma for mig selv og jeg ved at jeg kan blive SÅ såret i sidste ende!
Hvis han var her lige nu, og vi var fulde.. så ville jeg sige til ham:
David. Vi bliver nødt til at snakke om noget. Og du kommer til at hade mig nu, men vi bliver nødt til at snakke om det her. Men, jeg ved ikke helt hvor jeg skal begyndte, men bare lad mig tale ud, okay? Jeg kan helt vildt godt lide dig. Og det er bare noget andet, end bare sådan almindeligt godt kunne lide folk. Og jeg er normalt slet ikke sådan! Jeg er et meget egoistisk menneske, når det kommer til stykket og der er få mennesker, som jeg egentlig ville sætte foran af mig selv, mine behov og mine følelser. Det er blandt andet min bedste ven Asgar, hans kæreste og min veninde Erna, min mor, lillebrødre og Belinda selvfølgelig. Men af en eller anden grund, så finder jeg dig på den liste mere og mere. Og jeg ved jeg ville gøre så meget for dig og jeg ville elske det. Men jeg mener det så også når jeg siger, at din lykke er vigtigere end min! Og det gør mig frustreret og ked af det, at se dig i smerter. Og jeg vil så gerne være der for dig og snakke med dig om alting og bare forstå alt i dit hoved og i dit liv. Men jeg forstår også godt, at det kan jeg ikke få lov til lige nu. Og det hjælper heller ikke, at du giver mig mixede signaler. Den ene dag kan du bare være så fjern, og jeg bliver lidt frustreret, men en anden dag kan du være så nærværende. Og når jeg ser dig og er sammen med dig, jeg er bare så løftet op. Jeg ved ikke om du forstår hvad jeg mener. Og det burde være ulovligt at have et smil som dit. Jeg kan ikke stå for dig! Og jeg nyder sådan at have dig i mit liv, men jeg kan bare ikke blive ved med at give dig dårlig samvittighed. For det giver mig dårlig samvittighed og jeg kan bare ikke gøre det mod dig. Og jeg ved ikke, men hvis det hjælper dig og får dig videre og kan gøre dit liv bare lidt lettere, så skal jeg nok fordufte fra dit liv og ikke kontakte dig, selvom det ville være det sværeste at skulle gøre nogensinde. Og det vil gøre ondt på mig så sindssygt meget, men af en eller anden grund er det bare vigtigere for mig, at du er glad.
Men du skal også vide, at hvis ikke du vil have at jeg skal forsvinde fra dit liv, så bliver du simpelthen nødt til at passe på mig og mine følelser. For jeg ved bare, hvor såret jeg kan komme til at blive i sidste ende. Men jeg vil ikke fortælle dig hvad du skal gøre. Ikke nu, ikke nogensinde, medmindre du spørger mig, hvad jeg synes. Jeg vil behandle dig ordentligt og jeg ved at jeg ville kunne være så god for dig. Jeg vil virkelig stå ved din side og hjælpe dig og bare nyde dit selskab! Og jeg synes virkelig du skal tænke over det.
Undskyld, hvis det er lidt meget og jeg forstår også godt hvis du synes jeg er mærkelig at bringe det op, men jeg blev bare nødt til at sige noget. Så ja.