Jeg ved I ikke læser dette.
Men skulle I gøre, er dette møntet præcist på jer. I vil vide det, fordi I vil føle at det rammer jer inderst inde.

Jeg har gennemskuet jer. jeg har læst jeres tanker og hørt jeres følelser, og må konstatere at I er grimme. Selvom jeg har kendt jer hele mit liv, må jeg skrive dette her med safterne af en overfyldt galde. Ikke en bristet blære, men en blære som er revnet og hvor galden nu drypper gradvist ned og ætser mit hjerte. Drypfordrypfordryp.

Når jeg er væk, vil I savne mig og fortryde. Når jeg er rejst, vil I indse.
Og det er jeres skyld at jeg rejser. fordi jeg ikke kan holde jeres mindreværd ud. Fordi jeg ikke kan holde ud at I er opvokset hos Jante og hans grimme kælling. Patter af deres byldebefængte barm og spytter det ud over mig.

Det er hårdt at elske og foragte på samme tid, men nu er det nok.
Jeg er blevet trukket rundt i jeres manege for sidste gang. Optrådt i jeres fantasiforladte og fordomsfulde cirkus for mange gange.
I kan ikke narre mig. Jeg kan høre det på jeres stemme. Falskheden. Det uægte. Den ruster stemmen, får den til at dirre. Og jeg har ignoreret den for mange gange, til nu.

Jeg glæder mig til at komme væk fra jer.
I holder mig nede. I støtter ikke når I skal. I kan ikke glæde jer over andres succes. Jeg har faktisk ondt af jer, men det er ikke mit job at redde jer. Det må I selv gøre, men jeg tror det er for sent.
For når I kan behandle een af jeres nærmeste som I har behandlet mig, har jeg ondt af jeres fjender.

Sidste forestilling. Nyd den mens den er der. Jeg vil altid være den der griner sidst og højest.
Det kan I ikke acceptere.
Vi er ikke børn længere. Så træd ud over jeres egoistiske volde.

Jeg er dybt skuffet.
Jeg kender jer ikke.