Challenge....accepted!

Ring the bells that still...
Bastian
11 år siden
Fra en kasse til skjerme
Halina Abram...
6 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
14 år siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Mere medicin tak
David Hansen...
1 måned, 8 dage siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
9 år siden
Fra jam til pølsefest
Martin Micha...
4 år siden
køb Bananer
Ruth Christe...
7 år siden
Er god start så meget at ...
Kellany Bram...
10 år siden
Apatiske gentagelser - Ka...
Kasper Lund ...
9 år siden
Jeg kunne også bare finde...
Kasper Lund ...
9 år siden
En velfærdsengel søges i ...
Regitze Møbi...
9 år siden
Hvad vil du være?
Marie Martin...
10 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
15 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
7 år siden
Souvenir fra barndommen
Olivia Birch...
9 år siden
Forsvundet novelle! Hvad ...
Bella Donals...
8 år siden
Flytnings-spænding, og li...
Kasper Lund ...
8 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
Uhm ... Efterårets kryb o...
Mikala Rosen...
11 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
10 år siden
Jeg er træt..

Atleten.. Vi har snakket sammen i små to-tre uger efterhånden. Holy moly! Først ville han drifte det sted han arbejder nu. Blive rigtig god til det. Så ville han købe det, selvom det mest af alt ligner en synkende skude. Så var han lige pludselig på vej væk derfra, til de samme job men et andet sted. Det andet sted, var mere eller mindre i min hjemby - inviterede ham forbi og tilbød at hente ham, men han svarede aldrig direkte. Senere spurgte jeg så om han var på vej hjem - det var han, og tilmed snart hjemme. Det er nogle dage siden, og han udtrykte tilmed at han var flad oveni. 31 år og flad som dengang man var studerende. Det er nu ikke det værste for sådan en som mig. Kommunikationen er værre. I forgårs brugte jeg to-tre timer på en i forvejen TRÆT aften, på at brainstorme med ham i forhold til hvorvidt han skulle eller ikke skulle tage et job i udlandet. Da jeg ikke magtede mere og egentlig syntes vi havde været rigtig fornuftigt omkring emnet, spurgte jeg ham om han var blevet klogere. Det var han ikke. Jeg blev helt vildt provokeret af det. Spild af tid!
Skrev godnat - han svarede ikke. Skrev ikke til ham dagen efter. Han ville sove på det hele og tage beslutningen den dag. Klokken tyve i elleve om aftenen skrev han til mig, at han tog afsted. ikke noget. Jeg svarede med et par festlige emojis - bakkede op selvfølgelig. Der kom en eller to snaps mere fra ham, that's it. Ikke noget med at spørge ind til mig, min dag, hvad jeg går og grubler på eller - ja - you get the idea, og sådan har det været generelt. Han virker ikke interesseret i at lære om mig. Jeg har sluppet ideen om at hans fysik, hans væsen og det jeg så - og som jeg stadig kunne se - simpelthen fordi, at det der følger med pakken bare ikke er godt nok.

Næste skud på stammen (der åbenbart bliver ved med at skyde) er Sapio. Swipede til højre på en sapioseksuel gut på Tinder. Han er spændende, udfordrende, bekræftende, stærk, far, smart(!), god til sit job, afklaret med hvad han vil, kan og gør med sit liv. Præcis ligesom med Jude, så tiltaler roen mig. Han har gennemskuet mig og hvad jeg har brug for, og han ramte spot on på den gode måde! Vi har en aftale om at ses d. 5. august - og indtil da kører vi en challenge. Én udfordring pr dag, jeg har fået en - han har fået en indtil videre. Han er spændende og vi kommer vidt omkring.

Jeg har snakket (selvfølgelig) helt vildt med min veninde om alt det her dating-halløj. Om at være kørt lidt smådød i det hele. Lidt smådød i fyre og mænd som bare ikke er dét. Jude, Grey, Sales, Atleten, Sapio, Soldaten, Revisoren og dem der måtte være blevet glemt på vejen. Sapio er klart den mest selvsikre af dem alle og ham der er mest overbevist om, at vi får det sjovt sammen - han påtager sig det fulde ansvar og den fulde opgave det er at "blow my mind".
Jeg glæder mig - men jeg er også træt.. Ikke pga ham, men jeg kan mærke at jeg stille og roligt mister troen lidt på projektet generelt. Så hiver jeg mig selv op i nakken igen, går en tur med hunden og så tager vi en dag mere.

Indtil nu er klokken blevet næsten 11, jeg har ikke fået lavet en dyt for min krop SKRIGER efter at få lov til at slappe af. Halvsløj med airconditionforkølelse. Øv!

Nå, trummerum og arbejde.
Senere skal der rides, det glæder jeg mig til.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Challenge....accepted! er publiceret 22/07-2021 10:58 af Sophie Hatter (Femininum).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.