20 år siden

dæmoniske sider i et grumset spejl

Fredag 21 Marts - 2014
Sine Simonse...
10 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
håb
Halina Abram...
6 år siden
I korte glimt...
Marlene Gran...
10 år siden
Da jeg lærte at skrive
Olivia Birch...
9 år siden
Jeg er ikke en slave - Ka...
Kasper Lund ...
7 år siden
Oktober
Camilla Rasm...
10 år siden
Helbred
Hanna Fink (...
8 år siden
Verdens smukkeste foto
Ace Burridge...
11 år siden
It. Is. Yuge! YUGE, I tel...
Olivia Birch...
7 år siden
Et digt
Peter Munk (...
10 år siden
En stille bøn
Bastian
11 år siden
Dumme udtalelser og træls...
Racuelle Hei...
5 år siden
Update - Kasper Lund
Kasper Lund ...
7 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
14 år siden
Hej, jeg elsker dig
Ansu Orheim ...
16 dage siden
Skavanker
David Hansen...
22 dage siden
Hopeless..
MysteriousGi...
11 år siden
I aften står den på sværd...
Carsten Cede...
9 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
10 år siden
Konklusion vakget 2019
Martin Micha...
4 år siden
når jeg sidder og læser i mine dagbøger, kan jeg godt krumme tæer af dem. fordi hvorfor skriver man nget uden indhold?
Der er nogle af mne dagbøger som betyder noget for mig, men da havde jeg også noget at sige, men andre skulle egentlig bare slettes, fordi de er ligegyldige.

Og bare det at jeg skriver dette her, er nok det samme, fordi jeg føler ikke at jeg har noget at skrive, så hvorfor gøre det?!

Men sækken er ikke sæk mere, hun hoppede ud af sin grimme puppe og levede op til mine forhåbninger alligevel og det varmer!!
At jeg lidt for fintfølende ,skaber ikke overskifter på EB.´s spiseseddel, men det undrer mig nu alligevel.
Men jeg fik endnu engang at vide hvordan jeg er og det må åbenbart være sådan. Det gør mig glad. At andre ser det som jeg er. At mine facader ikke er så uigennemskuelige for mennesker med røntgenblik ( det var sgu godt jeg ikke byggede dem af bly!!)

Men det betyder noget. Dog oplevede jeg for nylig at nogle også ser mig som reserveret. Det overraskede mig en smule, men ikke første gang jeg hører det.
Men jeg fortalte ham, at jeg har lært at mine tidligere erfaringer, ikke at åbne sig for alle og enhver. at jeg var mere påpasselig. og det kunne han sagtens forstå. men det er jo heller ikke alle man åbner sig op for, det er jo ikke Palles Gavebod eller en varmestue de bare kan gå ind i. Ikke mere.

Alle beskytter sig selv. Det bliver man nødt til, på een eller anden måde.
Men jeg er stolt af at visse elementer kan gennemskue mig og se hvem jeg er, trods mine facader eller måske åbner jeg ubevidst op for visse elementer.

måske er det et ønske inderst inde. At folk ser hvem jeg er. og dermed giver dem adgang til nøglehullet. Men hvem vil ikke det?
jeg er ikke fandenivoldsk, har det dog i munden, men det er kun fordi jeg spiller en rolle. Ikke en falsk rolle, men en anden rolle, fordi alle har sgu roller. en form for mild personlighedsspaltning.
dog er jeg alid ærlig, mener jeg. Men nu hvor jeg er væk fra "klassen,vis råddenskab nu er opløst", kan jeg mærke at al irritation er væk igen.
at kunne efterlade dem i deres sammenkogte fnidder fnadder af sinkekommentarer, højtråbende ønsker om bekræftelse og så pludslig indse, at jeg måske nok ligner dem lidt for meget, minus sinkekommentarerne.

Måsjke lidt det samme som at hade og elske sin mor. At man føler sig hævet over dem, mens man kæmper for ikke at erkende at de ting man ikke bryder sig om ved dem, er sider af sig selv, som man besidder.
det gør ondt.
Dog er de lagt bag mig, sammen med de sider af mig selv. Om jeg har lært noget?
Tja...nok, men ikke meget. Formålet er ligesom sivet ud mellem tænderne, hvæsende og stinkende af råddenskab og lettelsen over at være sluppet af med sin byrde, er nok større end at skulle se sine egne dæmoner i øjnene.

" Gud har sine ynglinge, så det må satan også have"

Over and out

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget dæmoniske sider i et grumset spejl er publiceret 12/12-2003 10:18 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.