15. december og at have selvværd.

Katten ude af sækken
Suree Lio (L...
11 år siden
I aften ser vi Hobitten i...
Carsten Cede...
9 år siden
Enfant Terrible
Tine Sønder ...
11 år siden
Forsømt
Tine Sønder ...
11 år siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
7 år siden
D. 26/10-2012
Louise Jørge...
11 år siden
SSO - stress
RachelBlack
10 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
Dagen i dag
Salomon
9 år siden
14.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
Onsdag - dagen profilen h...
Annabell Nie...
10 år siden
At overliste en seksårig
Olivia Birch...
8 år siden
En hvid rose og strøtanke...
Camilla Rasm...
9 år siden
Efterdønninger
Hanna Fink (...
10 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
9 år siden
Efterskrift
Hanna Fink (...
7 år siden
15 december – jeg åbner lågen til en ”loppe” dag. En dag, hvor jeg mere eller mindre bare har loppet. Sad længe over kaffen i morges og nød stilheden. Tog et dejligt, langt bad og gjorde mig klar til at tage til et lille møde hos min leder om fleksjob. Vi fik snakket lidt om det, men kan ikke komme videre, inden jeg har haft et møde med min sagsbehandler på kommunen. Jeg havde en tid hos hende sidste uge, men det blev udsat på grund af sygdom.

Hjem og loppe videre. Hygge og nusse omkring, uden at få alverden fra hånden alligevel, men jeg havde det ganske fortrinligt med at læse, surfe på nettet, høre radio og klappe hunden. Jeg kunne ikke rigtig komme i gang med større projekter, for jeg skulle i aftenvagt klokken 16. De fire timer derinde gik hurtig med hygge, pleje og omsorg. Og, nu har jeg ferie – skulle oprindeligt først starte på arbejde igen den 23. december, men har jo et hængeparti lørdag aften. Nå, pyt med det – jeg morede mig glimrende i lørdags og nød at have fri i går.

I debatten var der i dag en streng med selvværd/selvtillid. Jeg kommer til at tænke på kurset i Odense for parkinsonramte i erhverv. En psykolog underviste os og vi var i grupper og diskutere, hvad det værste, ved at få Parkinson, var. I plenum sagde jeg, at jeg følte mig ikke værd som Parkinson patient. Psykologen spurgte mig så, om de andre i plenum heller ikke var noget værd, hvortil jeg svarede, at naturligvis var de det. Jamen, hvad så med mig? Det gav stof til eftertanke og selvfølgelig er jeg værd. Jeg er, som jeg er, men ved at arbejde med mig selv, er jeg kommet utroligt langt med både mit selvværd og min selvtillid. Det betragter jeg som en gave. En gave, jeg måske ikke ville have opdaget uden min kroniske sygdom. En skidetræls sygdom, som jeg allerhelst ville have været foruden, men nu er den der og så kan jeg ligeså godt få det bedste ud af mit liv – med selvværdet i behold.

Nu er ”loppe”dagen snart til ende. Jeg vil loppe op ovenpå og læse i min bog. Jeg når, som regel kun få sider, inden jeg halvsover – ikke fordi den ikke er god, for det er den, men fordi jeg bare er træt og færdig. Derfor ikke mere i dag. Tak, fordi I læste med.

Hyggehejsa fra en tillidsfuld Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 15. december og at have selvværd. er publiceret 15/12-2003 22:03 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.