20 år siden

Hjem fra ferietur....

Dybbøl gartnerhjem
Martin Micha...
5 år siden
13 dage endnu... måske...
Michala Esch...
14 år siden
Julestemning
Ruth Christe...
7 år siden
Kakao og alt for korte be...
Carsten Cede...
9 år siden
starten på noget.
Liza Abildsk...
9 år siden
Bornholm, Bornholm, Bornh...
Michala Esch...
15 år siden
Nattens ven - søvnløshede...
Betina Holm
7 år siden
Dagen i dag
Salomon
9 år siden
Kaos?
Per Z
9 år siden
Mit lys brænder
Tine Sønder ...
10 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
11 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
8 år siden
På vej mod overfladen
Thor Rosenbl...
2 år siden
Sommer
Hanna Fink (...
7 år siden
Lufthavnen - sjæl i flamm...
Salomon
9 år siden
Taber-tangoen
Ansu Orheim ...
15 dage siden
Makrel madder og fødsler
Racuelle Hei...
7 år siden
Græsken
Halina Abram...
6 år siden
Mandag 12.juli - hjemme igen efter Norgesturen - stadig ferie - stadig regn og blæst i Danmark

Vi landede herhjemme på Ribe Landevej lørdag nat ved 3-tiden efter en uges dejlig ferietur til Norge, og efter en mellemlanding hos Irene i København til midnats-kaffe med nybagte boller.

Det har været en uge med mange oplevelser og indtryk - Norge er i mine øjne stadig lige skøn, naturen, stenene, luften, ja det hele var præcis som jeg ønskede mig, dog var vi jo nødt til denne gang at lade en stor del af ferien foregå på børnenes præmisser, men det var også OK. Vi fik alle hamret i klipperne og samlet en masse sten, nogle af os fik badet og svømmet i indtil flere søer og elve, vi gik byture og så på kongeslottet i Oslo, og kikkede butikker i Larvik, vi kikkede på sølvmine i Kongsberg og stavkirke i Heddal, og vi fik travet en hel del i den skønne natur - og spist en masse norske is :o) Desuden - ikke at forglemme - fik vi spillet en masse kort og yatzy, når vi om aftenen hyggede lidt i den dejlige hytte vi havde lejet. Hytten var faktisk så fin, at vi næsten ikke turde bruge den - selv brændeovnen var hermetisk ren.., men bortset fra et enkelt strøm- og vandsvigt, var det hele meget, meget vellykket. Selv vejret artede sig nogenlunde, kun fredag var det øsende regnvejr - og det var da til at leve med..!

Har jeg så efterhånden fået nok af Norge...???? NEJ, jeg er absolut klar til at tage afsted igen næste sommer ... ;O] og min drøm er stadig at komme til Nordkap engang...

Peter kørte nordpå med børnene i går eftermiddags, så jeg har haft en dejlig alene-dag her i dag. Jeg har fået slået græsset og hevet det værste ukrudt op i min have, og haft besøg af Benthe her sidst på dagen - dejligt og hyggeligt..!

I morgen tager jeg så nordpå med toget - Peter, hans børn og jeg skal til sølvbryllup hos hans søster og svoger. Det skal foregå på en spejderlejr, hvor vi ankommer i morgen aften og bliver til det hele er overstået på torsdag. En rigtig dejlig måde at lave sådan en fest på, synes jeg.... Men så er min ferie jo også næsten overstået - desværre..! Hvis jeg er heldig kommer vi en tur til Vorbasse marked på lørdag - det ønsker jg mig i hvertfald, og så kunne jeg måske ønske mig en afsluttende tur på søndag til en skøn have, Lille Malund, som ligger ikke så langt herfra.

Ja, vi må se hvad det kan blive til i disse sidste feriedage.....

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hjem fra ferietur.... er publiceret 12/07-2004 22:39 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.