Små og store fremskridt p...
Michala Esch...
6 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Hvorfor er jeg så ensom?
Neola
3 år siden
Surkål
Vina Frank (...
4 år siden
Atomer & molekyler - nu p...
Mikala Rosen...
11 år siden
Dagen i dag
Salomon
9 år siden
En dagdog?
Kellany Bram...
11 år siden
Tanker
Racuelle Hei...
6 år siden
Vælg ikke tigeren, Martin
Olivia Birch...
8 år siden
Operation
Halina Abram...
3 dage siden
En aften med oplæsning, v...
Olivia Birch...
9 år siden
Det her er ikke mit land
Olivia Birch...
9 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
11 år siden
Udstilling
Hanna Fink (...
9 år siden
Græsken
Halina Abram...
6 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
11 år siden
Glansbilledemennesker - K...
Kasper Lund ...
8 år siden
Om alt og intet
Lisa Brøndbe...
3 år siden
Poetry Slan et skridt vid...
Martin Micha...
4 år siden
Nede på point
Olivia Birch...
9 år siden
For korte agurker
Regitze Møbi...
9 år siden
Hvor er det herligt med en fridag. I dag kunne jeg sove ligeså længe jeg ville, uden at vækkeuret behøvede rive mig ud af søvnen med sin skingrende og nærmest hoverende lyd, som ville den sige: Hæ, nu skal du op din dovne krop”. Jeg vågnede klokken 9 og følte mig nogenlunde udhvilet, selvom klokken blev rigtig mange i nat, inden jeg fandt min seng..

Jeg ville i hvert fald op og stille og rolig sidde over min kaffekop finde ud af, hvad min dag skal bruges til. Jeg tror, at det bliver en dovendag, hvor jeg blot vil gå og nusse lidt rundt herhjemme. Jeg vil måske køre en lille tur langt ud på landet, hvor jeg ved, at der er en lille tøjforretning, som skulle være rigtig god til rimelige priser. Jeg kunne også køre ud på heden og plukke noget lyng, som netop er begyndt at blomstre. Jeg vil tage dagen, som den kommer og vente spændt på at opleve, hvad den vil bringe, inden det atter bliver nat. Jeg ville ønske, at jeg kunne gå nogenlunde ”tidligt” i seng om aftenen. Det kan jeg godt, men jeg er træt af, at skulle tvinge mig selv til at gå til ro.

Der er vist omskifte i vejret i dag. Det ser noget overskyet ud og blæser en del. Jeg har ikke fået chekket temperaturen udendørs - på vor vejrstation. Vejrstationen, som kun viser temperaturer, dato og klokken og faktisk ikke er en vejrstation, opfører sig ikke hel som den skal. Jeg må hellere få den bragt ind til forretningen, hvor jeg købte den til julegave i december måned sidste år. Der må være noget i vejen med den. Den var dyr nok, men åbenbart mere navnet, som jeg har betalt for. Jeg kunne godt tænke mig, at få den byttet til en rigtig vejrstation.

Angående teknik. Videomaskiner er yt og nu i dag er det dvd i stedet. Vores videomaskine er smidt ud, fordi den var begyndt at æde båndene. Vi har en del videobånd og har længe talt om, at købe en ny videomaskine, men uden at få gjort noget ved det. I går var vi henne hos et nabopar og vi kom til at snakke dvd kontra video. Jeg sagde, at jeg skulle ud og købe en ny videomaskine i en forretning på torsdag, hvor de er sat ekstremt meget ned. Det skulle jeg ikke gøre, sagde de, for de havde sat deres videomaskine op på loftet, da de aldrig brugte den. Nu stod den bare deroppe og fyldte og den måtte vi gerne få. Den var af nyere dato og fuldstændig i orden – de havde bare ikke brug for den længere. Vi tog imod den og jeg er glad for, at vi atter har en video og at jeg i den mørke årstid kan se alle de film, som vi har stående. Jeg glæder mig også til at se båndet, hvor Anne er i TV2´s morgentv og fortælle om sin 30 meter lange tegning. (Nå, det var en anden historie).

Jeg vil drosle ned her – i gang med min dag. En ting har jeg dog planlagt at udføre i dag. Jeg vil sende en lille pakke til Anne på efterskolen. Intet er bedre, end når der er post.

Alle mine læsere må have en rigtig god dag.

Hyggehejsa en smådoven og morgenstiv Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Hvad mon dagen bringer? er publiceret 11/08-2004 10:37 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.