Jeg ved hvordan hverdagen kan komme id og lulle folk og vi har brug for hverdagen, mere end vi tror, men jeg ved også hvordan hverdagen kan blive for forudsigelig og nogen gange kedelig at vi tænker:"Nej, nu skal der fandeme ske noget, noget vildt!!"

Faren ved denne tanke er at vi tror at vi selv kan styre hvad det er der skal ske, vi tror at det altid er det spændende og positive. Her tropper livet så op. maser sig ind og opfylder vores ønske og vi finder ud af at det jo ikke var DET vi ville have. Det var ikke DEN slags forandring vi ønskede.
Og så er det vi ønsker hverdagen og alt det kedelige og forudsigelige tilbage. Men alt er forandret. Det kedelige er væk. Og vi har selv ønsket det væk.

Wake up calls, nyt liv og nye tankegange er det der kommer i kølvandet af sådant en opfyldelse af sit ønske. Så er det kun af det onde?
Ja, når det står på og bagefter. Forhgåbentliog lærer vi at sætte pris på det kedelige og forudsigelige og opdager at det vi ønsker ikke altid kommer i den form vi regnede med. og så fortryder vi!!! Men det er for sent.

Jeg synes jeg har lært noget første gang, men åbenbart ikke. Jeg kan mærke at jeg er ved at blive træt og savner nu alt det forudsigelige og kedelige som jeg før nedgjorde. Om det er en straf ved jeg ikke o, men jeg fik hvad jeg ønskede mig!!! omend ikke i den form jeg regnede med.

Selvmedlidenheden rumsterer, men der er ikke plads til den lige nu. Lige nu er kolde fakta som jeg skal forholde mig til. Iskolde. og jeg vil sige et par ord til de mennesker som endnu ikke har oplevet døden og tragediernepå nært hold: "Vær taknemmelig for det du har!!!!Nyd det! Græsset er ikke grønnere omme på den anden side!"

Det græs har jeg søgt efter det meste af mit liv og når jeg har fået det, for det har jeg, har det været goldt og sort og jeg længes efter mit eget græs. Mit eget forudsigelige græs.

Ikke sagt at man ikke skal søge nye græsgange, man skal bare også have in mente at det man har ikke er så ringe endda. overveje om man overhovedet har behov for noget nyt eller måske bare keder sig i en periode.

Jeg mener man kan hvad man vil, men noglengange skal man tænke en ekstra gang og finde motivet. Pas på med at ønske, du får måske det du ønsker.

Dette er ikke en nedtrykt dagbogstekst, jo måske lidt, men det er kun min livsfilosofi.
Og det er sgu ikke engang sikkert den er sand eller holder vand, ligegemeget, den er min!!

Den er den hårde skole nogle kommer i og måske med en grund. Så de kan lære dem der vil lytte at skønt carpe diem er blevet en kliché, så er der stadigvæk sandhed i det. Men jeg ved også udmærket at vi har brug for hverdagen, vi har brug for at kede os, ellers udvikler vi os ikke, ellers lærer vi intet, hverken om os selv eller hinanden. Men det jeg er ved at finde ud af er at det store ved livet ikke altid er i de store oplevelser eller rejser. De er i os selv og i hverdagen. Det er bare et spørgsmål om at gide og at se.