Først tak til alle dem der sendte mig en fødselsdagshilsen, det er dejlig at vide at nogen sender en en tanke. Selv har jeg ikke haft og har ikke overskud til noget.JA! Sygdom må være mit lod i livet. Jeg orker intet, bare det at komme i bad, er som en hel arbejdsdag.
10 år med sygdom, medicin som bare blir fyldt på en, 1 hel år med angsten for hvornår er det slut, 1 et hel år med ud og ind på sygehuset, til man til alheld under en indlæggelse opdager at jeg får hjertestop, heldigvis har det gået igang igen, efter 30-40 sekunder, men først ved den 9 eller 10 indlæggelse opdager man det, og så er det pludselig slut med at gå igang igen, nu blev jeg støt igang igen.BA-BU med politiekskorte til Skejby,flere stød masser af under søgelser, indlæggelse i 6 uger. Så hurra! nu fik jeg min lille støder opereret ind, og en diagnose som er arvelig. Børnene undersøgt, der er 50% chance for ar de har det samme. Lykkelig de slap fri foreløbig, men det gjorde jeg jo også i 46 år. Nå! man må jo håber at de har kontrol på det i denne elektroniske verden vi lever i. Hjem efter 6 uger i Skejby, lykkelig var ikke bange mere (Men det var jo heller ikke gået op for mig hvad der var sket) Kun 10 dage hjemme, så afsted igen. Betændelse ved hjerteklappen, 17 uger på pencilin og kemo i drops, lagt ind i den store vene ibrystet. Heldigvis fik de det da skåret ned til 8 uger (Ellers var jeg da også røgen på psyk) Nå! så sidder jeg altså her igen, nu er det hele ved at gå op for mig, Men stadigvæk masser af undersøgelser, for nu har man pludselig fundet ud af at mit hjerte ikke får ilt nok gennem de små vener. Hvad er så det? På tirsdag op på Vejle og have båndoptager på. Hvorfor kan man ikke nøjes med et sygehus? Jeg blir squ så forvirret af alle de læger, jeg tror jeg har set 30 siden dette startede for 1 1/2 år siden, og de har hver sagt noget forskellig, så er det foresten både Vejle og skejby i december, kunneman da ikke samle det hele under et?.
Nå! jeg er ikke færdig endnu, jeg har i 10 år været kronisk smertepatient,har været ulykkelig over at skulle tage fast smertestillende medicin ( har kroniske rygsmerter, var også i gennem et helved da det startede, efter 4 diskuprolapser og operationer) Nå! men nu begynder vi forfra, for der er en masse medicin mit hjerte ikke kan tåle, og et af disse produkter, er selvfølgelig det jeg har fået i 10 år. Jamen så kommer man da bare på smerteklinikken igen, som jeg var for 10 år siden, Nej! lille frue, det gør man bare ikke lige, der er 2-3 års ventetid. Hvad gør man så smerterne er der stadigvæk.
Min eneste mulighed er at tage på privat sygehus, der kan jeg nemlig komme til i løbet af 3 uger ( Og det er forresten den samme læge der sidder som overlæge på smerteklinikken i Odense) Nu skal jeg så bare betale 2500 kr pr. Konsultation. jeg er jo godt klar over at, jeg ikke kan nøjes med en konsultation, han skal jo selvfølgelig først prøve at finde noget jeg kan tåle. Da min egen læge ikke har så meget forstand på dette, og har prøvet en del som jeg desværre ikke kan tåle. Så er det jeg spørger! HVORFOR. Jeg har kun den mellemste pension, der udbetalt kun er på 5400kr fordi jeg er gift,får jeg ingen tillæg,og siden marst måned har jeg brugt 25000 kr på medicin, psykolog og alternativ behandlig. Hvorfor straffes man også økonomisk, ved sygdom. Før alt det med hjertet kom, kunne jeg bruge min 1/3 del arbejdsevne, og jeg tjente en god løn 10000.00 om året,før skat og det har jeg kunnet i 3år, det er bare slut nu. Så er det man skal til at slås med sin kommune. Jeg burde være lykkelig for at man har reddet mit liv, men jeg ved faktisk ikke om det ikke havde været bedre for samfundet, at man havde givet mig en kugle ( som hvis jeg havde været et dyr). Så nu kom jeg af med nogle af mine frustrationer. Det er førstegang i flere måneder jeg har kunne tage mig sammmen til noget, nok fordi jeg er dobet af medicin. Men skulle det være nødvendig. Jeg spørger igen hvorfor, hvad er meningen med dette liv?????????
Tak til dem der gider læse dette pladder som det nok er bleven til