Der lå et overflødighedshorn af julegaver under træet hos min søster i år, særligt til de små i familien. Således pakkede vi gaver op, i 4 stive timer, og det var ganske begrænset hvor mange der tilfaldt mig. Men det går nok. Jeg glæder mig over mine børns begejstring og entusiasme i stedet.

Men jeg var dog sikker på at få en gave, nemlig fra mine børn. En uge før juleaften, kom min mor og hentede dem, for som min søn sagde ”vi skal ud og købe julegave til dig far”. Ja ja, jeg ved godt at det er farmor der står bag, og køber og betaler, tænkte jeg. Men tanken om at det var fra mine børn var alligevel sød.

Så da vi sidder hos min søster ugen efter, er det så min tur til at begaves, og jeg får gaven fra mine børn stukket i hænderne. Det fremgår med det samme, at der bag indpakningen gemmer sig et par boxershorts. Jeg kan mærke det, på den klassiske æske. Og så ved jeg at jeg for alvor er på skideren! For jeg er ganske selektiv, for ikke at sige umådelig krakilsk, når det gælder boxershorts. Således indhyller jeg kun mine ædlere dele, i shorts fra Calvin Klein, Matinique, Hugo Boss, og Bjørn Borg. Ja, den bliver forkælet:- ) Men disse mærker var der vel næppe tale om, da det som bekendt var min mor der havde været på indkøb. Hun har slet ikke forstand på sådan noget. Så mens jeg med bange anelser og usikker hånd, stille og roligt åbner pakken, kan jeg høre kendingsmelodien til Hitchcock gyseren "Psycho" køre i det bagerste af mine tanker. Og ganske rigtigt, da al indpakning er væk, tørner et par "nydelige" JBS drønere frem. Langtfra mit mærke. Men jeg holder facaden, mens jeg smiler og siger tusind tak, og giver begge mine børn et kæmpe kram. Bagefter hiver min mor fat i mig. ”Pyh Skat, det var godt at du var så glad for dem (jeg må kandidere til en Oscar for min indsats) for det er nogle boxershorts som Oliver har købt helt specielt til dig”. ”Hmm, jeg var ellers sikker på at du stod bag?” sagde jeg overrasket. ”Nej sgu, Jeg havde INTET med det at gøre. Han fandt dem selv og betalte dem helt af sine egne lommepenge”.

KAN MAN ANDET END AT ELSKE DEN DRENG?

Jeg blev meget overvældet af stolthed og glæde, men samtidig også lidt flov over min første modtagelse af shortsne. Jeg følte nu på stoffet, med blid hånd, mens jeg sagde højlydt, (så jeg var sikker på at min søn kunne høre det) ”WOW, hvor mærkes de bare lækre”. Min søn blev meget glad kunne jeg se. I morges gik jeg naturligvis parade i disse JBS´er, og fortalte begejstret min søn om deres fortræffeligheder. Så til helvede med Calvin, Bjørn, Hugo og alle de andre drenge. Nu er disse JBS´er altså mine yndlingsshorts i samlingen.
(Det er dog langtfra sikkert, at jeg tager dem på en lørdag aften i byen:-).