I dag fik jeg uventet besøg på kontoret af Marianne, som er en utrolig sød, og køn pige som jeg havde en kort, men aldeles hed romance med i sommers. Af en eller anden grund, blev det dog aldrig til mere, og i dag er vi i stedet de bedste venner. Men det er ikke det, som denne historie skal handle om. Næ, dette skal mere handle om mit krav om ligestilling, og om hvordan vi stakkels mænd bliver udsat for forskelsbehandling på det skammeligste, selv her i det 21. århundrede. For hvorfor er det altid kvinder, som finder mænd med kassen, som har lyst til at dele ud af det, og begaver hunkønnet i overflod? Tag ikke fejl, jeg har selv købt et hav af gaver og et utal af smykker (for alle de penge som jeg slet ikke har)til de kvinder som for alvor er løbet med mit sarte og selektive hjerte. Men når jeg nu tænker efter, har det været småt med smykker og andet, den anden vej. Og hvor ofte hører man ikke en pige prale af, at den og den har sponseret hende en guldkæde, en rejse til udlandet, eller blot en diamantring eller fire? Men man hører aldrig en fyr sige det samme. Og hvorfor egentlig ikke det? For der findes naturligvis en hel del kvinder derude, som er yderst velhavende, og som har råd til at dele, og forkæle os mænd. Men hvad gør de? De finder bare fyre med endnu flere penge end dem selv, der begaver dem med endnu flere smykker, rejser og diamantbesatte ringe. Det er sgu ikke fair, det er diskriminerende af helvedes til! Jeg kræver ligestilling på det område NU!

Nå, men under Mariannes hyggelige visit, fortæller hun at hun har fået sin helt egen sugardaddy, en fyr som har brændt sig meget varmt på hende, og er ganske flink og rundhåndet.

Marianne: Han har en stor flot bil, og henter og bringer mig, hvor end jeg har lyst til at blive kørt. Det er også ham der har kørt mig herud, og jeg skal bare ringe til ham når jeg vil hjem, så kommer han og henter mig.

Mig: Okay, så slipper du da for at hyre en privatchauffør. Det kan være noget så hulens besværligt med sådan nogle.

Marianne: Ja, og tænk jeg var i byen forrige lørdag og jeg var ikke meget for at tage natbussen hjem. Så jeg ringede til (Sugardaddy) kl. halv fem om morgenen, og selvom han lå og sov, så kom han og hentede mig i København, og kørte mig hjem til Hedehusene.

Jeg: Tror du ikke at du skal kalde ham James, frem for (Sugardaddy)

Mariane: Måske. Se hvad han har givet mig i julegave, siger hun, og viser en fed guldkæde om håndleddet frem.

Jeg: Ja, han virker som en meget sød og reel fyr - Hvad gav du så ham i julegave?

Marianne: Jeg anede ikke hvad jeg skulle give ham, så han fik et deosæt.

Jeg: Der gjorde du en virkelig god handel

Marianne. Han er helt væk i mig, og har også inviteret mig med ud og rejse. Jeg måtte bestemme hvor turen går hen. Så vi drøner 3 uger til Kina til sommer. Han giver rejsen, jeg skal blot tage nogle lommepenge med.

Jeg: Okay, men ehm..hvad giver du så ham til gengæld for alt dette?

Marianne: INTET. Jeg tænder slet ikke på ham, og kunne aldrig drømme om at være sammen med ham, og slet ikke seksuelt. Det har jeg også fortalt ham. Jeg har givet ham helt rene linier, og fortalt ham hvor jeg står, og det accepterer han fuldt ud. Jeg tror at han kan lide mit selskab, og at kigge på mine bryster. Men mere bliver det altså ikke til. Det har jeg gjort klart for ham. At han så vil give mig en masse ting, er vel hans problem.

Ja, det kan hun vel have ret i.

Og så var det jeg tænkte..Der er med garanti en rigtig sød kvinde derude, med røven fuld af penge, som er helt vild med at invitere mig med på et 3 ugers krydstogt i Det Caribiske Hav, eller på luksus ferie til Maldiverne. JEP, HELT SIKKERT:-)