Tjaa...fik så det endelige og forventede svar i går...er egentlig ikke overrasket, men sevfølgelig håbet på at de ville have den. Måske stiller jeg for høje forventinger til mig selv og til den, men er allerede igang med lede efter et andet forlag.

Det er gør mig lidt nedtrykt, er såmændikke afslaget i sig selv. Det er det at jeg ikke VED hvorfor.
Det plejer ikke at irritere mig, men det gør det nu. Måske fordi jeg er stolt af det jeg har skrevet, måske fordi jeg inderst inde troede på den.
Det gør jeg stadig og det hjælper at læse om andre forfattere, som også "måtte så grueligt meget igennem".

Min fornuft siger at det er normalt, men den skal stadig sluges. igen ville det være rart at vide hvad der gør at man ikke for mast sig igennem øjet, måske noget man kunne arbejde med eller at det bare ikke var noget for dem. Motivationen ville ikke blive så ødelagt.

Nuvel, jeg ved det er forholdene. Jeg forstår bare ikke at een lille sætning kan tage så langt tid. Kan være så meget til besvær. fordi....blablabla....eet eller andet. tænk på alle de Blixener, som måske nu har opgivet pga den manglende sætning!!

Men måske er det en del af læreprocessen og udviklingen. Jeg mener bare ikke at jeg allerede skal gå igang med at rette i bogen, selvom jeg noglegange for lyst og samtidig ikke aner hvad jeg skal rette, FORDI JEG VED DET IKKE!!!!!! Hvad nu hvis jeg kom til at rette noget godt? og tilbage stod alt lortet.

Men...som altid finder jeg det postive og nu har jeg fået taget hul på bylden. Det var egentlig ventetiden der var den værste. Ventetiden til posten kom, forberedelsen på skuffelsen, dagdrømmene om en udgivelse.....og nu...nu kan det jo kun gå fremad, når jeg har synket denne bitre og uforståelige klump.

Back on the tracks