Hvad fatter siger er altid det rigtige...
Min fatter sagde altid, at vi unge skulle melde os i fagforening, for så havde vi opbakning, hvis der nu skete noget.
Og hvad fatter siger er jo altid det rigtige, så vi unger meldte os troligt ind og betalte, hvis der nu skulle ske noget.
Og sørme om ikke der skete noget. Efter at have betalt i 13 år, og det er jo mange penge kan I nok forstå, ja så havde det mellemste barn brug for hjælp.
Så med åben sind og frisk mod henvendte hun sig til sin fagforening, den som hun havde betalt til i så mange år og bad om hjælp..
Men hvad fatter siger er ikke altid det rigtige.......for hun fik ingen hjælp, selvom der var sket noget.
De lagde bare armene over kors og sukkede. Og så måtte hun slukøret gå. Hvad var der blevet af den fagforening som var til for hende, hvem skulle nu hjælpe hende?
Det mellemste barn havde lyst til at give op og lade stå til, men havde fatter ikke også sagt, at man skulle kæmpe for det man syntes var rigtigt..
Så hun kæmpede, helt alene, uden fagforening og hun sejrede...eller hun kunne hverfald forlade sin arbejdsplads med oprejst pande.
Hun fik nyt arbejde og glemte alt det der var sket. Så en dag faldt hun over en annonce på nettet for en anden fagforening. Det var noget billigere og som det mellemste barn tænkte, så kunne hun jo lige så godt spare pengene..
Så hun blev overflyttet..
Hendes kollegaer var skuffede, for det gjaldt jo om at stå sammen...de synes hun svigtede, men det mellemste barn stod fast.
Kort efter havde hun brug for hjælp, ikke så alvorligt som sidst, men alligevel...hun henvedte sig til fagforeningen og miraklet skete...
De tog hende alvorligt. De ringede hende op, så hun ikke skulle betale for samtalen og de gav sig god tid og lyttede. De gjorde alt det som hun engang forventede, dengang hun blev så gruelig skuffet.
Så hvad fatter siger er altså det rigtige......fagforeningen er der, hvis du har brug for hjælp. Eller nogen er - min er :-)