Jeg har fri i dag. Jeg tager altid en hel fridag når bilen skal til service, da jeg hader afbræk i arbejdsdagen !!

Som sædvanlig har jeg lagt planer for dagen. Jeg skal gøre rent, vaske tøj, i haven ( det var før at jeg hørte vejrudsigten ) ordne nogle papir som skal i mapper, male en radiator, og brænde sidste måneds gemmer ned på en cd rom. Altid planer, altid fuld udnyttelse af tiden…

Jeg står altid op inden Claus tager på arbejde når jeg har fri.. Hmm tror ikke at der er mange der gider at bevæge sig ud af sengen kl. 5.00 på en fridag ;-)

I de sidste dage har jeg følt mig utrolig træt og udbrændt. Jeg har haft et stort behov for at være tæt på og i selskab med Claus. Om jeg så har været mentalt til stede har ikke betydet noget. Bare det at kunne række en hånd ud og jeg har kunne mærke at han er der. Møde hans ansigt og se ham lyse op i et smil, og høre ham sige - at han elsker mig. Det har været guld værd.
Claus er ” af egen fri vilje ” begyndt at gå med i skoven med hunden. Kan ikke lade være med at smile ved tanken om min lille ( ikke bebrejdende ) bemærkning om, at når han kan gå 10 km på golfbanen, så kunne han vel også gå med i skoven har påvirket ham.
Jeg har virkelig nydt hans selskab. Bare det at gå sammen uden nogen egentlig rute eller mål, andet end at komme hjem på et eller andet tidspunkt. Vi behøver ikke at tale sammen, men bare nyde stilheden, og så engang imellem flække sammen af grin over hvordan vores lille firbenet kræ tonser rundt, og nyder at undersøge skov og krat. Samtidig med at den tror at den er blevet udnævnt til fuglefanger, selv om den bliver skuffet hver gang ;-)
Andre gange har vi haft nogle rigtige gode samtaler som ikke blev afbrudt af noget i fjernsynet, computeren, telefonen eller andre gøremål !!

Jeg tror at det er mine spekulationer omkring påhænget og svigerforældrene som har taget pusten fra mig. Den kører jo på højtryk der oppe på første sal ;-)
Vedr. påhænget var jeg på kommunen onsdag i sidste uge. Jeg havde lovet min far at hente en flytte blanket, så han var sikker på at hun nu også havde meldt flytning. Jeg fik mine bange anelser bekræftet. Hun havde ikke meldt flytning !! Han blev meget forundret og kontaktede hende på mobil telefonen. Jamen om hun ikke måtte lade hendes adr. blive stående til hun fik en lejlighed, hvis hun lovede at hun ikke kom der hjem mere. Hmm den godtroende sjæl som min far nu er, gav han hende lov !! Han begrundede det med, at hvis hun alligevel kom så kunne han framelde hende. Jeg har givet udtryk for min mening og bekymring, men lagde også vægt på at det var hans valg. Han skulle bare være klar over at der var langt til mandag, hvis hun dukkede op fredag !! Indtil videre har hun holdt hendes ord, men jeg stoler på hende over en dørtærskel.

Min drøm om – the big happy family hvor man respektere og acceptere hinanden er nok en luftkastel. Jeg har vendt og drejet svigerforældrene og deres holdning og må erkende, at jeg nok ikke er ” deres drøm ” af en svigerdatter. Hmm
I næste måned har Claus og jeg været sammen i 10 år, og de har ALDRIG interesseret sig for mig eller mine. De kender os ganske enkelt ikke, og har ikke grundlag for at bedømme eller fordømme.
Deres ” undskyldning ” da jeg konfronterede dem med pligtbesøgende var – at vi ikke kom over til dem. Men som jeg tidligere har beskrevet handler det om hjerterum, hulrum og maskebal. Jeg svinger lidt imellem – fuck dem, og til – lad os prøve på at få det til at fungere.
Jeg er usikker… Jeg ved ikke hvor de står, og om de virkelig ønsker at få det til at fungere. Det med pligtbesøgende er ikke et ukendt femnomen, da jeg ved at en anden søster til Claus på et tidspunkt har skrevet et brev til dem, hvori hun havde skrevet - at hvis de kun kom af pligt, så så hun hellere deres hel end deres tå !!
En tredje søster og hendes familie har de et helt anden forhold til, og tager ofte på ferie sammen med dem…

Familie er noget underlig noget, på godt og ondt !!

Jeg tror at jeg vil ind og genere hunden, som jeg ved har begravet sig i min dyne. Betrækket skal vaskes, og dynerne skal luftes ;-)