Cykelmareridtet og satans...
Carla Krogh ...
8 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
8 år siden
Titte bøhh
Racuelle Hei...
9 år siden
Flødedruk og lilla roser.
Regitze Møbi...
9 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
11 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
En bid af hverdagen.
Hanna Fink (...
3 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
6 år siden
Lettet!!
Mille Larsen...
2 år siden
13.09.2016
Marianne Mar...
7 år siden
skulderklap
Jette Peters...
8 år siden
Start?
Christian Ba...
9 år siden
Drømme om kærlighed
Ace Burridge...
11 år siden
sulten
Sunstar31
9 år siden
Vandet i dag
SeMig
2 år siden
Hypergrafi
Camilla Rasm...
15 år siden
Karrusel
Sincedawnofm...
10 år siden
Hundetræning
Chellepigen
10 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
7 år siden
Jeg er i mit filosofiske tænkende selvkritiske og analyserende hjørne idag... Igen idag... Jeg synes at nyde at tænke. Det er en dejlig stimulans. Det er som om det er min undskyldning for at slippe væk fra hverdagens trommerum.
Jeg burde lave lektier. Jeg burde forberede mig på morgendagens problemer. Jeg er næsten færdig med det jeg skal være færdig med, men jeg gider bare ikke mere. Jeg er skole træt... Så forfærdeligt skoletræt. Og det bliver ikke bedre af at jeg har fag jeg ikk er god til eller interesserer mig for. Det der interesseerer mig lige nu er bare at blive klog på mig selv. For ingen der ikke kender sig selv kan nogen sinde forvente at ville kunnne hjælpe andre. OG det er det jeg vil. Jeg ønsker at hjælpe andre på samme måde som andre har hjulpet mig. Jeg bruger meget af mit liv på at søge hjælp. Jeg har altid sagt til mig selv: Hvad skade er det hvis jeg ikke kan, såfremt jeg har venner til at hjælpe mig.

Og hvilken sløset holdning er det? Jeg ville aldrig opnå noget selv, jeg ville blive båret på hænder og fødder. Som altid....

Alle sten op min vej har jeg fjernet, og dem der var svære at fjerne har jeg gået nemt udenom. Men hvis man ikke fjerner stenene på ens vej, så kan man ikke vide om man er gået forbi en skat. Ja jeg er pisse doven for at sige det mildt. Jeg gider ikke spilde min tid på uinteressante trivialiteter, som matematik, gramatik og andet.
Jeg vil MERE end det.\'

Men uden grunden jakob, kan du ikke bygge...

MEn starten er bare så kedelig.... Jeg hader at skulle gennemgå en masse for at blive belønnet. Kom lad os springe til konklusionen med det samme...

Derfor er essays så dejlige at skrive. Du danner dig meningen mens du skriver. Dvs. der er ikke et mål der skal nås og derfor heller ikke nogen konklusion der kan springes til. halle hulla.

Jeg burde blive færdig. Jeg kunne gøre det på en time. Men jeg gider ikke. Jeg nyder at skrive lige nu og her. Og hvorfor i det hele taget forsøge? Halvdelen af det jeg laver er forkert alligevel.

\"JEg er for klog til det her.\" Så beskeden du er min kære... Så tåbelig du er.

Tja, men gør hvad hjertet banker for og det er bestemt ikke matematik lige nu. Men så igen uden ydelse, mindre nydelse...

Suk... Ja de kalder på mig og jeg skæver lige kort til dem. Spasser dag. Hvorfor kan jeg ikke bare være frisk?
Jeg har bællet et ton cola og jeg...
Jeg gider ikke engang skrive mere, jeg vil egentlig hellere bare skide på alt lige nu og putte mig ned under dynen.

Men den der ikke sår i ungdommen...

Jeg kommer til at sulte når jeg bliver gammel....

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Den der ikke sår.... er publiceret 10/04-2005 23:01 af Jakob Arndal (Takana).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.