NU er jeg forelsket. Sådan rigtig. Og alle andre fyr kan skride. OGSÅ Ole.

Det er sjovt som ens antal af drenge venner bliver kraftigt reduceret når man som pige får en kæreste. Kun dem der virkelig er noget værd bliver hængene!

Altså, hvad havde resten regnet med? At man pludselig en dag vågnede op og tænkte " Hey - jeg er da vildt trængende. Måske jeg lige skulle ringe til min gode ven xxx, og spørge om han kunne hjælpe!"

Øh....NEJ!

Er skuffet over Benjamin. Var sikker på vi var på venskabelig plan nu. (JEG har jo næsten været det et år nu!) Men efter han hørte om Thomas og jeg, har jeg intet hørt fra ham. Han svarer ikke på sms´er eller opkald.
Underlige snegl!

Når jeg tænker over det, var han faktisk også den eneste der brugte sindsyg meget energi på at fortælle mig at jeg IKKE skulle gøre det. Mens alle andre mente jeg da lige så godt kunne prøve...

Men glad for Thomas, det er jeg i den grad! Han er fantastisk kærlig, beskyttende, sjov & omsorgsfuld.

Dog er han det mest håbløse tilfælde af manglende situations fornemmelse jeg har mødt.
Siger en masse ting en kæreste bare ikke skal sige!

Jeg har fx slet ikke brug for at høre at hans mor har udtalt; "VI vil ikke have en ryger", når han har omtalt mig for hende.
(Grr..Hader hende allerede!)

Og sætninger som " Har du spist hvidløg?" er heller ikke super starts replik når han henter mig. (Slet ikke når jeg ikke har spist det!)

Andre udtalelser jeg stadig tænker over er;

Hans ven, spørger om der er plads nok til mine ben på bagsædet i bilen. Thomas bryder ind; Hvis ikke der er - er det bare ærgeligt, for hun bliver fandme kørt hjem hver dag!
(UNDSKYLD hvad? Er du sådan en´der kun er sød når vi er alene? For SÅ kan du lige så godt skride nu!)

"Min mor har aldrig kunne lide nogle af mine kærester?" (HVORFOR fortæller du MIG det?!)

"Jeg er mest til piger med lidt fedt på kroppen..." (Hvad F.... laver du så med mig?!)

"Har du aldrig rent tøj på?" (Mit tøj bliver beskidt af slæbe rundt på papkasser hele dagen.. Hvordan kan han tro at jeg ville tage det på i den tilstand?!)

"Har du aldrig tænkt dig at komme videre med dit liv?"
(Har du aldrig tænkt dig at træne ølmaven væk?)

Jeg spurgte ham hvor mange piger han nåede at pisse af på en hel dag. For det måtte da være en del hvis han busede ud med sine tanker på den måde!

Det gode er at jeg aldrig er i tvivl om hvad han tænker!
Og at han stadig er som et stykke ler - jeg kan forme mens det er vådt.

Først prøvede jeg at sige til ham, når jeg mente han sagde ting højt, der gav ham selv mere ris end ros.
Han fattede det ikke (Kun hvis jeg krydrede det med et dræberblik når han sagde noget lamt, og det er jo ikke fedt.)

Da han så i går mente jeg lige skulle have del i historien om hvordan hans seng mistede benene under hed lagengymnastik mellem ham og ex´en skiftede jeg taktik.

Så nu fortælle jeg også bare historier. ;-) Og der er ingen tvivl om at jeg har den del flere at tage af, og at de er mere saftige end en seng der ikke kunne klare presset! (SÅ KAN HAN LÆRE DET!)

Ck´s kæreste er ikke bedre. Hun var forbi butikken i dag, og havde tåre i øjnene. Hun havde været nødt til at aflive sin kat i går - som hun har haft i noget der ligner for evigt.
Da hende og Lars´var kommet hjem, havde hun grædt sine øjne ud. Om aftenen var der ikke flere tåre tilbage, og Lars havde åbenbart været af den opfattelse at hun så var kommer over det (Hallooooo)
Så han havde nusset hende på kinden, og sagt; "Hva´så, min egen lille kattemorder?!?"

HVAD SKER DER?!

Måske er det en general mande-ting? Måske er vi piger bare for nærtagende?

Thomas siger nu også en hel del fantastiske ting. (Som opvejer alt det dårlige med dobbelt virkning!)

Han er altid god til at rose mit tøj og ligger mærke til de unikke tasker,bælter eller hatte jeg har.

Samtidig husker han de ting jeg fortæller, og spørger ind til dem. MEGA PLUS.
Og så gør han alt for at mine veninder også kan lide ham. Vigtig detalje, da de er med til at bedømme ham på stort set alt..

Jeg troede faktisk også jeg havde fået banket ind i hans tykke pande at han er nødt til at slappe lidt af, og gemme sin superlim langt væk - hvis ikke han skal skræmme mig væk.
Var lidt stolt over mig selv, fordi jeg fik sagt det - og det lod til han godt kunne forstå det.

Alt skal gå så hurtigt, og jeg er begyndt at føle mig fanget.
Især er han begyndt at tale MEGET (Som I; hele tiden!)om at jeg snart skal møde hans forældre.

Jeg ved at der i hvert fald går et halvt års tid inden han skal møde mine. Min far ved ikke engang han findes
(Derfor opstod der meget akavet situation i morges da Thomas og jeg kom gående hånd i hånd ud fra min opgang...!!! Thomas fattede hat)

Men jeg fik sagt til ham, at jeg ikke havde lyst til at møde dem endnu, da jeg gerne ville kende ham først. (Jeg skal da være så tryk ved ham, at jeg kan støtte mig op af ham, når jeg skal møde hende ko´en der allerede på forhånd prøver at gøre mig til ikke-ryger!)

Det kunne han godt forstå...

Men i dag, da jeg fik fri ringede han
" Min mor har inviterret os ud og spise. Tør dù?!"

Jeg blev super irriteret! Hvis keglen bare havde fattet en minimal del af samtalen i går, havde han da sagt til sin mor at jeg ikke kunne. Nu fik hun bare endnu en grund til at hade mig på forhånd - da det var tydeligt det var mig selv der sagde nej!

Suk.... Netop DERFOR har jeg altid været tilhænger af at date ældre fyre. De har, som regl, bare en bedre forståelse for en hel del....

Åh Thomas, har du ikke en storebror....