Nogen gange forstår jeg ikke hvorfor jeg roder mig ud i det. At jeg kører rundt med andre drenge, mere eller mindre bevidst om at det ikke er så alvorligt fra min side. Muligvis er det for at prøve at komme videre, komme over HAM. Det har bare ikke virket indtil videre... Man kan så selvfølgelig sige at dem jeg har været sammen med før har været for at sige det pænt ikke så søde mod mig. Gad godt vide hvordan tingene havde taget sig ud hvis bare et af forholdene havde varet længere. Men sådan skulle det ikke gå.

I må hellere få det hele fra starten. Var i byen for et stykke tid siden og var sammen med en fra min venindes klasse, og ja det var meget hyggeligt... på en måde følte jeg mig utrolig tryg, fordi jeg vidste at han ikk var så påtrængende som jeg nogengange oplever. Så vi var sammen, og jeg ville selvfølgelig gerne den aften og sådan.. Bagefter skrev vi lidt sammen og han er virkelig sød, og jeg tror egnetlig det kunne blive fint, med os to sammen. VAr sammen med ham igen i søndags hjemme hos ham, og det var også rigtig hyggeligt.. men nu tror jeg lidt det er som om han regner med mere, lidt hurtigere end jeg synes om. Det værste er han han er ven med min veninde, hvilket gør hun virkelig synes vi skal være sammen.. og jo jeg tror egnetlig at det kunne være godt og sådan.. men det faktum at han er venner med min veninde gør jo at jeg for alt i verden skal behandle ham ordentligt og sådan altså ikk at jeg ikk plejer at gøre det, men hvis HAN nu pludselig dukker op ved jeg jo med det samme hvem jeg vælger.. og det er det jeg er bange for, ikke fordi mit stadig livs kærlighed viser mere interesse end han plejer, men bare hvis det uvirkelige alligevel skulle ske. Men faktisk jo mere jeg tænker over det, jo mere tror jeg det kunne blive virkelig alletiders mellem mig og ham der lad os kalde ham "?!?" men vil bare gerne lige vente til efter jeg kommer hjem fra ferie. For at se hvordan det står til med det hele på det tidspunkt Tror egnetlig også at mig og ?!? har det nogenlunde ens med mange ting, og hvad jeg ved om ham i forvejen gør også at jeg ved at jeg ikke kmmer ud for det samme som sidst. Men nu må vi se. Men kan man blive vild med en, npr man i forvejen er fuldstændig håbløs vild med en anden??

Har forresten været oppe til eksamen i torsdags. Ved ikke hvorfor, men blev mega nervøs inden vi skulle ind og fremlægge... Vi havde lige fået afvide at censoren var vildt streng og stillede urimelige spørgsmål og de grupper der var inde lige før os havde fået fra 7-9 og det er jo også helt fint, men de plejer at få omkring 10 og vi plejer at få 6-8 så var lidt skeptisk.
Havde ingen forestilling om hvordan det var gået da vi skulle ud for at vente på bedømmelsen. men det gik virkelig godt de andre tre fik henholdsvis 9, 9 og 10 og jg fik 11 fordi jeg kunne svare på meget af det de andre ikke kunne.. har sq aldrig fået 11 i noget før ( jo i 8 klasse for et eventyr, fik jeg 11 pil ned.. men det gælder jo ikk) så det var meget fint:-)

Skal ud til HANS veninde og min veninde i aften.. jeg regner ikke med at se ham, men allgevel gør ejg altid så meget ud af mig selv uden det virker overdrevet fordi jeg ikke ved hvad min søde skøre veninde kan finde på, så dt er jo altid godt at være forberedt. Er på en måde også bange for at møde han, synes virkelig jeg er inde i en god periode hvor jeg ikke tænker så meget på ham og vil slet ikke tænke på hvad der kunne ske hvois jeg ser ham i aften. Men så på den anden side.. jeg smiler konstant når han er i nærheden og når han taler til mig holder om mig og så videre. Men han er for mig så uopnålig. jeg skulle have sat mere pris på dengang hvor jeg mente vi havde noget sammnen.

Glæder mig faktisk til at være sammen med min veninde. Det er så hyggeligt og så forfærdelig lang tid siden.. og jeg savner det...

kyss//