Det hele startede med en banal samtale med min søster. Hun ringede for at spørge om jeg vidste hvor gammel vores mor var, da hun fik den første fødte ( altså mig ). Jeg mente at hun var 22 år da hun fik mig, og at hun var 34 år da hun døde ! Det var min søster helt ikke enig i og vi diskuterede lidt frem og tilbage, uden at komme til enighed! Men ret skal være ret, så derfor gik jeg i lag med at læse div. papir og breve jeg har af hendes, i håb om at der stod et CPR nr. der !. Det var endnu for tidlig på dagen, til at vi kunne ringe til vores far for at få opklaret mysteriet.

Jeg har tidl. skimtet brevene igennem, man aldrig nærlæst dem som jeg gjorde i dag. Og jeg må sige, at jeg virkelig blev rystet og chokeret ! Heldigvis har jeg evnen til at huske hende som den mor som hun var over for os, og ikke som kvinden - hvis tanker og følelser jeg læste om i dag !
Jeg har altid haft en formodning om at hun var psykisk syg, uden at det nogen siden er blevet konstateret. I dag er jeg 100 % sikker !

Hun var en kvinde som brugte og misbrugte min far og stedfar i den grad, at jeg har fået en stor forståelse for min fars følelsesmæssige afstumpethed, og min tidl. stedfars bitterhed ! Det ene øjeblik hadede hun dem hver især og kom med alverdens trusler, og det andet øjeblik, tilbad hun dem og bad om tilgivelse !
Min far har tidl. fortalt hvordan hun truede med at køre i døden med os børn, enten mod en beton pæl eller i havnen ! Men at læse sort på hvidt, at hun agtede at slå os ihjel med en hammer, var chokerende !

Min far ringede inden at jeg nåede at ringe til ham ( selvfølgelig pga. læge besøget ). Jeg fortalte jeg om vores lille diskussion, og at jeg havde nærlæst brevene. Han sagde, at det værste ved hende var hendes evindelige selvmordstrusler, og hvordan hun ville tage livet af os børn ! Han fortalte,hvordan han i lang tid kørte rundt med samtlige nøgler til privatbilen, for at hun ikke skulle gøre alvor af hendes trusler !

I et af brevene stod der faktisk " hvordan " hun havde lyst til at tage livet af sig selv. Det var skrevet 3 mdr. før at hun rent faktisk gjorde det sådan ! Hun skrev også om 4 mislykkede selvmordsforsøg hvoraf jeg husker de 3 !

Jeg forstår ikke at hendes læge ikke så problemerne, og tilmed kunne sige til min far efter hendes død - at hun ikke var psykisk syg !

Jeg ved snart ikke hvem af mine forældre jeg har arvet mine gener fra ! Man kan jo håbe på postbudet ;-)

Jeg skulle jo over til den kære læge i dag ! Punktligt stod jeg og tog i en aflåst dør, og blev forvirret over - om jeg nu igen var forkert på den ! Denne gang havde jeg mobiltelefonen med, og jeg ringede hjem til Claus og bad ham tjekke det kort som jeg havde fået ! Datoen og tidspunktet var rigtig nok, så jeg åndede lettet op, og regnede med at han var forsinket !
En kvinde kom ud af døren, og jeg benyttede chancen til at komme ind. Da jeg kom op til kontoret så jeg, at der var en rød knap som lyste uden for døren, og gik ud fra at tiden måske var løbet fra ham ! Endnu en kvinde kom ud fra kontoret, og jeg afventede høflig som jeg nu engang "prøver " at være, uden for...Døren gik op og jeg forventede en form for " velkomst ", men blev i stedet mødt med et forvirret ansigtsudtryk ! Et eller andet sted var jeg blevet glemt, men blev budt indenfor alligevel ! Efter 5 min spurte han, om det var i orden at jeg fik en tid i morgen i stedet for, så han kunne være bedre forberedt på " min sag ".Det havde jeg selvfølgelig forståelse for, og fik en ny tid ! Jeg vil alt andet lige og havde det bedre med, at tale med en læge som ved hvad han har med at gøre, end at tale i vildelse. Han har selvfølgelig mange patienter i løbet af dagen som skal tages stilling til, og være forberedt på !

Jeg må trække på smilebåndet efter at have hørt min lille hund sukke mere og mere opgivende ! En vane hun specielt har tillagt sig i de sidste måneder, og som jeg tolker uden at vide det, som om - at nu er JEG træt, og DU skal finde sengen ;-) Så det må jeg hellere gøre.

For resten, så fik jeg ret mht. vores mor og datoerne ;-)