Kære Dagbog.

Tirsdag aften og halløj.... i morgen rejser Jesper 7 dage til Island og det har været en halvtravl dag med både tøjvask og pakken-ned af alle de ting han skal have med derop.
I morgen kl. 16.53 er der afgang med toget fra Slagelse mod Kastrup Lufthavn.
Jeg kan slet ikke forstå, at han skal til netop Island, for syntes det et og andet sted, er et pudsigt sted at vælge som rejsemål, men måske fordi jeg ikke selv er så berejst :-)
Han skal derop med hans klassekammerater og de har igennem lang tid knoklet rigtigt meget, for at kunne skrabe penge sammen til netop den her tur, så jeg ønsker alt det bedste for ham og hans venner.
Men bare tanken om, at han skal ud at flyve, giver mig kuldegysninger, for er der noget i denne her verden jeg er bange for, så er det at flyve og ingen får nogensinde mig frivilligt op i sådan et apparat. Aldrig. Herregud, jeg kan ikke engang stå på en trappestige og er totalt panisk, hvad angår det at bo her på 3. sal og så Tanja kontra vinduerne!! Ohhh ve og skræk, nu kan jeg nok ikke sove i nat. Må hellere mane mig lidt op og tænke på noget andet :-)

Det har så også været dagen, hvor min økonomi igen kom på plads efter jeg er blevet alene med ungerne. Herligt endelig at have fået det på plads, for det er en anden ting her i livet jeg ikke kan med; roderi i økonomien. Kan virkelig ligge søvnløs om natten, hvis jeg ved der er noget der knidrer der, og det er der jo fra tid til anden, for syntes altid et og andet kommer mindst belejligt.
Værst var det pludselig at det den anden dag kom mig for øre, at knægten selv havde betalt 400 i madpenge til turen. Betalt af egen lomme fordi han viste den var rivende gal her indtil diverse tilskud var gået i orden. Ih guder, hvor tårerne rendte da jeg kom i seng. Syntes godt nok det var håbløst, at han sådan selv måtte betale!!!
Heldigvis endte det med nede i banken, at der blev et lille overskud, så jeg i morgen kan give ham det tilbage, han har betalt til skolen. Kunne heller ikke komme hurtigt nok hjem og fortælle det til ham :-)

Men nu er det jo et stykke tid siden jeg sidst har skrevet. Der har nu heller ikke været sket så forfærdeligt meget udover det sædvanlige, men blev igen ramt af svigt - 3 gange lige på stribe - og især sidst gang gjorde det så ondt, som det ikke har gjort før. Første gang reagerede jeg opgivende, anden gang en uge efter reagerede jeg ved at måtte ned og bide i græsset, hvor jeg billedligt begyndte at grave et hul i plænen. Nåede også at få gravet lidt, men allerede dagen efter dækkede jeg det delvis til igen. SÅ - allerede dagen efter - skete 3. svigt og nu begyndte jeg forfra på mit graveri og nåede ret dybt ned. Faktisk dybere end jeg nogensinde har ønsket det. Vidste godt hvor jeg var på vej hen, men havde denne gang utroligt svært ved at stoppe det jeg havde gang i.
Det lykkedes mig dog til sidst i dag, hvor jeg langsomt men målbevist gik i gang med at dække hullet igen.
Det er ikke dækket helt endnu, men jeg er da på rette vej.
Et er dog sikkert. Oplever jeg et 4. svigt, så er det slut for evigt! Ved nu at jeg ikke har lyst til at grave flere huller, for kan ikke klare det psykisk. Så heller stoppe selve problemet der gør det her forbandede graveri!
Nå, nu væver jeg vist igen rundt i en masse, som ingen kan hitte hoved og hale i, men tro mig, jeg har også selv svært ved det til tider. Det der forvirrer mig mest er nok min egen reaktion, men må samtidig sige, at jeg har lært utroligt meget om mig selv den sidste 1½ uges tid og mærker også at jeg et og andet sted er blevet stærkere og mere klarsynet end før, så noget positivt er der da kommet ud af disse svigt.

Men nu er det gået hen og blevet min sengetid. Skal dog lige tjekke, hvordan det går dem ude på Big Brother :-)