Så er julemåneden startet og dagens første låge åbnes ind til en dag med mange små forskellige gøremål. Jeg skal være færdig med min kalenderlysdekoration. Jeg skal på storindkøb og have handlet ind til vores julefrokost på lørdag og jeg skal i vamtvandsbassin, hvor vandet er 34 grader varmt.

I dag er det 18 år siden, at vi overtog det lille røde hus i marsken og dermed tiden taget i betragtning, er vi nu ved være myndige prioritetsbestyrere af røde mursten, der samlet danner et hjem for os, der med tiden er kommet til at bære vort præg og hvor vi har oplevet så mange ting - gode og dårlige, glædelige og sørgelige. Huset er vor base, vor tryghed og stedet, hvorfra vi skaber vort liv på godt og ondt. Så tillykke til os og til det lille røde hus, der i 18 år har dannet rammen om vort liv.

Med huset overtog vi også en lillebitte mandsling - en vaskeægte husnisse, der dukker frem i huset nøjagtig 1. december hvert år. Han er en lille nisse med fine små rynker i ansigtet og halvlangt gråt hår, der altid er pænt redt og hvorpå sirligt er sat en lille rød strikhue. Han ser rar og hyggelig ud, men tag endeligt ikke fejl, for han kan bestemt også være noget af en lurendrejer og en drillepind. Ja, han kan støbe kugler, så husets beboere - uden varsel - bliver kastet ud i ukendte, høje sindsoprivende sentenser. Til hans retfærdighed, vil jeg dog lige indskyde - han kan også være god og hjælpsom, når man allemest hænger i bremseren og bare fortvivlet står til.
Lad mig præsentere den lille mandsling - vor husnisse Nisse Jul.

Nisse Jul bor øverst oppe på loftet, hvor han har indrettet en dejlig lille nissebo. Vi har aftalt, at han passer sig selv - eneste undtagelse er, at jeg stiller en skål risengrød med den uundværlige smørklat hver dag, imod at han ikke vil drille os og denne ordning er jeg såmænd glad for, selvom det til tider er ret træls med det der kogen risengrød hver dag. Jeg bider tænderne sammen og mindes rygterne om, hvor galt det kan gå, hvis man trodser aftalen om risengrød med sin husnisse.

På en gård herude i marsken gad konen ikke det nisssepjat og ville under ingen omstændigheder koger grød til en` - for hende - ikke-eksisterende væsen. Allerede fra 1. december begyndte der at ske små underlige ting på gården. Den 1. december - om aftenen, da familien sad og så julekalender i fjernsynet og det var mest spændende, forsvandt billedet pludseligt fra skærmen og der var kun sne tilbage. Netop som julekalenderen var slut, kom billedet igen og fjernsynet fejlede ikke mere den aften,

Det må bare ikke ske her i huset, så jeg vil skynde mig ud at sætte risengryn over i en gryde, så Nisse Jul kan få sin risengrød med den uundværlige smørklat.

I ønskes alle en dejlig 1. decemberdag herfra huset i marsken.

Hyggehejsa fra Nisse Juls kogekone Nellemor.