Siden i går, har jeg tænkt meget på Grønalnd, og jeg har tænkt meget på min far.
Jeg skal til det grønlandske hus i Odense på torsdag. Da skal jeg snakke om ansøgning til Grønland, og gøre rede for, hvorfor jeg vil der op. Jeg håber inderligt, at jeg kan komme der op til sommer. Jeg håber også inderligt, at min mand kan komme der op, det vil betyde meget for mig.
Jeg tænker meget på det, som min far har skrevet til mig, og jeg tror ikke, han aner, hvor meget det betyder for mig. Hver gang, jeg snakker om det, så er jeg selv ved at tude, og da stopper jeg så, for at de andre ikke kan se det. Jeg hader det, når andre kan se, at jeg græder. Det er et svagheds tegn for mig, så det er noget, jeg helst vil undgå.
Jeg glæder mig også til weekenden, jeg glæder mig til, at have fri sammen med min mand. Vi skal passe hund, så jeg tror, at vi kommer meget ud i denne weekend. Vi har i dag været gift i 5 mdr. Det er mærkeligt at tænke på, mig som ellers har sagt, at jeg aldrig nogen sinde skulle giftes. Så er det mig, der spørger, om vi skal giftes, det er sjovt nok. Vi havde ellers sagt, at vi aldrig skulle giftes, så jeg havde egentlig regnet med, at han sagde nej.
Der er mange ting, som jeg kan være taknelig for, det glæmmer jeg tit. Jeg kom i tanke om det, så sent som i går. Jeg var til møde, og der er en pige, som jeg vidste, jeg havde rent rundt med, men jeg kunne bare ikke huske hvor. Så siger hun, at jeg havde taget junk sammen med hende, og at jeg havde fået en overdosis. Jeg kom til at tænke på, hvor mange gange, jeg havde taget en overdosis, og røget på sygehuset. Lægen sagde til mig, at hvis jeg ikke var blevet fundet, og der var gået en time mere, så kunne jeg have været død. Phuha!! Tak Gud