Kære Dagbog

Vil fortælle om dagen i går, som ikke var en dag som alle andre.

Dagen tegnede til at starte og slutte som alle andre normale hverdage her i huset, men nej. En overraskelse lå og ventede på mig uden jeg var klar over det - og hvilken overraskelse *S*

Dagen igennem havde jeg brugt en del timer her foran skærmen, hvor jeg både havde redigeret tekster og sludret med nogle af vennerne, men også fået leget med Tanja (når hun altså ikke lige var nede på legepladsen) og snakket med drengene. Summa summarum var det en helt almindelig dag med alt hvad dertil hører - hverken mere eller mindre.

Om aftenen efter Tanja var faldet omkuld og her igen var nogenlunde ro, satte jeg mig ved skærmen igen. Snakkede så lidt med Keld der spurgte om det var okay, at komme sent på aftenen i stedet for i morgen, hvor han ville komme og hjælpe med at gøre klar til Jespers fest. Han havde tilbudt at komme og tage det grovere arbejde, nu hvor jeg ikke selv kan sådan noget og jeg havde sagt ja-tak til hans tilbud.
Han siger så, at det bliver sent, men okay .. jeg er jo alligevel ikke den der går tidligt i seng, så ... :-)

Kl. 23 bankede han på døren. Jeg nåede kun lige ud i gangen kun for at konstatere, at Lasse allerede var ved at åbne døren.
Herefter gik altid stærkt, for ind kommer Keld - efterfulgt af en spinkel mørkhåret mand, iført cowboybukser, læderjakke, tørklæde om halsen, og en guitar på ryggen, som læsser en rygsæk af i gangen.

Jeg var et stort spørgsmål og tanker som: Hvad fanden sker her? Har Keld lovet en anden tag over hovedet for natten? Hvad er det for en gut?
Mit blik søgte Kelds, men han smilede bare og sagde ikke noget.

Gutten kunne åbenbart godt læse mine tanker og siger, men rygsækken sættes på gulvet: Ja, det her må Keld vist selv fortælle, men Keld smiler bare stadig, mens han hurtigt tager jakken af og nærmest puffer mig tilbage til stuen. Jeg ser ikke, hvad der sker bag mig, men Keld tager mig i hvert fald om livet og vil danse og gutten med guitaren begynder at spille og synge en John Mogensen sang "Så længe jeg lever" efterfulgt af en jeg desværre ikke kan huske. Jeg kan ikke andet end bare danse, smågrine og fnise, for fatter ikke en brik af hvad her foregår og er mere eller mindre mundlam eller mere rammende: MÅLLØS.

Efter sang nummer to tror jeg, at nu er den hellige grav velforvaret og det her "cirkus" stopper, så jeg kan få min nysgerrighed styret og finde ud af, hvad det er der sker, men nej.
Nu siger ham med guitaren, at Keld ikke kunne nå at få fat i en blomst til mig og i stedet havde bestilt levende musik, hvorefter Keld atter tager mig om livet og vi også skal danse til John Lennon-sangen "Woman".

Må sige, at musikkeren gør det bragende godt!

Bagefter blev han budt på en kop kaffe, men han skulle videre med det samme, idet han skulle over til hans børn i Odense og holde påskeferie med dem, så Keld bestilte i hast en taxa, så han kunne nå næste tog og da der kun er ½ time mellem togene, vil den opmærksomme læser straks erfare, at alt det her gik rimeligt hurtigt *S*

Musikkeren var dårligt ude af døren, før jeg begyndte at udspørge Keld, hvad dælen alt det her var for noget.

Forklaring: I toget hertil var Keld og ham faldet i snak og pludselig fik Keld så den her ide om, at han skulle med hertil og spille for mig. Han havde dog ikke været let at overtale, men skyldes det, at der jo var nogle der ventede på ham i Odense. Han (Michael) havde spillet på guitar igennem en årrække og både spillet på gader, stræder og værtshuse og jo, han gjorde det rigtigt godt.

Tror vitterligt ikke at andre jeg kender kunne finde på sådan noget - ikke negativt ment, for det var da ved gud en oplevelse uden lige.
Jesper og Lasse vidste ikke, hvordan de skulle kapere alt det her, så de ilede ind på deres værelser, da musikkeren begyndte at spille. Tanja sov på sofaen og fik fuldstændig glip af det hele. Ja, hun ikke så meget som rynkede et øjenbryn, selvom her pludselig både var sang og musik *g*

Jeg selv? Ja, jeg er stadig lidt rundkørt over alt det her, men hvem ville ikke være det *S*

Til Michael: Læser du nogensinde det her, så vil jeg sige dig tusinde tak for sangene og musikken. Det var virkelig en oplevelse uden lige og tro mig når jeg siger, at jeg aldrig før har oplevet noget der bare lignede *smiler*. Jeg håber du ikke fik ballade da du ankom til Odense og nu nyder at du igen er sammen med dine børn. God Påske til dig og din familie og hvem ved, måske vores veje krydses en anden gang.