Jeg drømmer om en dag at flytte sammen med John - men det kræver meget arbejde fra os begge mht. tillid osv.

Tanken om at købe møbler med ham, som vi skal bruge sammen, tanken om at sidde og se tv i VORES sofa. Tanken om at vågne hver morgen med ham... Se ham stå op og gå i bad... Se ham komme ud med vådt hår.. mmm... Gud, please lad det komme til live.. Kan jeg bede om lidt glæde i livet?
Drømme bliver opfyldte, men mine drømme bliver skrevet ned... De kommer stortset ALDRIG til live... er det fordi jeg skriver det ned? Er det fordi jeg tænker for meget over det? Er det fordi jeg ikke går i søndagskirke og beder til Gud? Er det fordi jeg ikke beder bøn før maden...?

Jeg har ikke ondt af mig selv, men jeg synes godt nok jeg har meget lort i mit liv, men så længe jeg kan klare det og leve med det, gør det ikke så meget.. Det ville bare være rart med lidt glæde ind i mellem...

Igen har jeg været indlagt... Denne gang med nyre- bækken betændelse... det gør bare så hulens ondt...

Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre fremover, og jeg ved heller ikke hvorfor jeg skriver her, men det er nok fordi jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal takle tingene...

Jeg lever somregel mit liv planlagt, men de sidste mange uger har jeg været nødt til at leve det spontant, for jeg har ikke kunne forudsige hvad der ville ske ved forskelllige ting, så jeg er nødt til at tage det som det kommer, selvom jeg er dybt utålmodig med nogen ting... Grrh!

TIGERMIS! Folk siger jeg er mærkelig, men for at få sammenhæng i mine tekster skal man vist kende til mit liv, da jeg ikke skriver alt ned... Selvom det nok ville være klogt...

Jeg er doven! Jeg er en doven tøs der bare gerne vil føle sig velkommen de steder hun kommer... Jeg ved ikke, måske er jeg mærkelig, måske er jeg ikke.. Måske er jeg bare min egen! Men jeg vil så gerne 'ejes' af John, og jeg vil så gerne 'eje' ham.. Forstå mig nu ret..

Men jeg er så bange for min jalousi. Jeg er så bange for, at den endag vil tage overhånd og vinde over mig, og så kan jeg ikke have et forhold til nogen overhovedet...

Jeg kan blive jaloux over det mindste, men hver gang jeg vil skrive om den og fortælle andre hvordan jeg har det med den, så kan jeg slet ikke overkomme at skrive det ned, det gør simpelthen for ondt...

GOD! Jeg føler mig som ally mcbeal! Iiih ... dog ser jeg ikke små babyer rundt omkring, eller pludselig hører sange i hovedet, men jeg vil ikke ende som hende!! Jeg vil ikke ende som en der leder efter kærligheden de forkerte steder, en der altid ender i rod, rod og rod...

Jeg vil bare have mit gamle jeg tilbage... som jeg var da jeg var 14, selvfølgelig bare med mere livserfaring.. men dengang kendte jeg ikke til livets allerhårdeste sider, men fuck hvor havde jeg få venner...

Jeg må hellere lukke ned nu, inden jeg begynder at kede alle mennesker der læser dette, og især inden de begynder at tro det mest frygtelige om mig.. :-S .. Wee 3000 tegn ramt præcist.. Nice..

mvh michala pedersen