Læseferie... næsten
Michala Esch...
8 år siden
Skovtur
Jytte Westen...
7 år siden
So many feelings on one t...
MysteriousGi...
8 år siden
Skulpturer blev færdige
Poul Brasch ...
8 år siden
Kære natbog (X)
Olivia Birch...
6 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
2 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
7 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
8 år siden
Det åbne øjeblik - Kasper...
Kasper Lund ...
5 år siden
En mission i livet
Salomon
6 år siden
Skrivende
Michala Esch...
3 år siden
Rich's og kaffebønner bla...
Camilla Rasm...
6 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
5 år siden
10.09.2016
Marianne Mar...
4 år siden
At skrive
Josephine Lø...
6 år siden
The same old storie
Julia Stampe
3 år siden
Flot fyr.
Ruth Christe...
4 år siden
Lyden af livet
Hannah White...
5 år siden
Helbred 2
Hanna Fink (...
5 år siden
Wow, en regnbue af følels...
Neola
1 måned, 9 dage siden
Den Søde.
Ruth Christe...
4 år siden
Kære natbog (XIV) - fande...
Olivia Birch...
5 år siden
Hvad Naja kan.
Camilla Rasm...
7 år siden
Et digt
Peter Munk (...
7 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
6 år siden
Hurra!
Halina Abram...
3 år siden
men ved ikke hvilken del af det som har givet udslag. Om det var det sagte om at være sød og rar, dum kælling, eller måske noget helt tredje. Har endelig heller ikke lyst til at vide det.
Påhænget ringede i dag. Min far havde det dårlig – halsbetændelse troede hun, og han skulle altså til læge, så om jeg ville være så sød og køre ham. Ja selvfølgelig ville jeg det. Min far ville have påhænget med, da hun jo ved hvordan han lyder til daglig. Hmm ja hvorfor ikke – jeg har jo kun kendt ham i 38 år, så min hørelse tæller nok ikke. Fik en længere smøre af påhænget om at jeg var altså så sød til at hjælpe og hvad skulle han da gøre uden mig. Sagde endnu engang – jeg ville ønske at du var min datter, og tilmed – jeg ville også ønske at det var mig som havde født dig. Jeg tænkte bare – nej nu stopper hun, men kommenterede det ikke.
Ved skranken hos lægen begyndte hun at formane kontordamerne om at HAN SKULLE HAVE pencilen. Jeg lagde en hånd på hendes skulder - hun så på mig, smilede og tav. I venteværelset berettede hun om den mad jeg gik glip af den anden dag, og hun havde lagt noget i fryseren til mig. Jeg har set noget af hendes rester efter madlavning og må blankt indrømme, at tanken om at sætte tænderne i det, er ikke noget jeg brænder helt vild for. ” Glemte ” at få det med derfra, men er blevet ringet op og påmindet derom. Den forklaring jeg gave hende den anden dag omkring min bekymring om at min far kan glide/falde i hundeefterladenskaber, har fået påhænget til at vaske gulv for første gang. Jeg var ved at falde ned af stolen da hun fortalte det i telefonen. Hun er af en eller anden grund kommet til et punkt hvor hun prøver at gøre sit bedste, og det er også fint nok for mig. Jeg ved ikke om det var min opsang på et tidspunkt hvor hun var næsten ædru og forstod, eller hvorfor denne anstrengelse. Tror ikke at hun er snu / klog nok til at tro at jeg vil ændre holdning mht. at de skal bo sammen. Der kommer en sygeplejerske og taler bolig med påhænget fredag. Hun nægter at flytte et sted hen hvor hun ikke kan have hendes hund med, selv om hun ikke er i stand til at tage vare på den. Håber stadig at hun flytter langt væk og meget gerne ud af byen. Min far fik
i øvrigt konstateret en infektion i halsen, og blev rådet til en god gang kamillete.

Talte tirsdag med lederen af det sted hvor André bor. Han fortalte at de oplevede at det gik rigtig godt, og at de selvfølgelig havde haft deres kontroverser, men for dem var det meget normalt i starten. Samtidig var klagesangen hjem til også normal – hvilket ikke overraskede ham. André ringede hjem i går og fortalte glædestrålede at han var begyndt til bowling igen, og at det ud over at være hårdt - havde været sjovt. Spurte om jeg ville være sponsor for et par bowling sko.
Indtil videre bliver han aktiveret i huset, ude eller inde, så han ikke for kapsler inde på værelset. Har lavet en løs aftale om at jeg skal besøge ham på fredag omkring middag, og måske finde et sted at få frokost. Vi aftalte at han skulle tale med en af hans kontaktpersoner om det var i orden og derefter give mig besked.

Vi har været inde og se Ørkens sønner i aften. Et kanon show som gav et pusterum fra hverdages spekulationer for en stund. Har fået en tak for sidst mail fra naboerne, som samtidig håbede på endnu en god aften d. 15/9. Kunne ikke huske den aftale og måtte ty til Claus´s hukommelse. Hmm blev vist lidt hurtig rundtosset i lørdags ;-)

Har holdt fri i dag som ugens eneste og må vist hellere finde min seng nu.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Jeg gjorde noget er publiceret 06/09-2007 00:28 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.