Hej Heidi

Ja gud hvor er det bare længe siden jeg har fået skrevet til dig ven du spørger om jeg er ok.

Glad ved jeg ikke er glemt.

Livet har taget godt fat i mig mine føllelser er på højkant på mange måder lever et liv midt i forandringer.

Hmm har i årevis levet i et parforhold uden være 100% lykkelig hmmm *måske også for meget forlangt* men ja i efteråret 98 var jeg på vej til forlade mit forhold hmm blev overtalt til at blive en tid ååå ja trods det ikke gik vi levede som hund og kat blev vi lammet nærmest stavnsbundet af en ydre fjende.

I 2001 var det ydre problem løst men ja et sted havde jeg fået et nyt håb gennem min egen udvikling positivere tanker synes jeg så lyset ikke mindst takket være Dotts tekster.

Tjaa hvad skete der så virkligheden i mit parforhold kom efter mig åå ja pga den manglende aksept i parforholdet fyltes halvdelen af livet med smerter og fordømmelser.

Hvad sker der så når man ikke føller sig aksepteret elsket som man er???

Jo der bliver plads til andre mennesker som får vigtigere plads i ens liv end kæresten skrev sammen med Vildrosen siden marts hvor aksepten af alle inderste tanker var til stede. I starten troede vi det skulle bruges til skabe håb forandre forbedre forstå vores samlevende. men ja et sted blev vi langt vigtigere for hinanden end vores partner pludselig stod vi der var forelskede åå for mit vedkommende oplever jeg mine føllelser ikke har været så stærke før som de er NU.

Tiden er gået mine føllelser har tvunget mig ud i valg for livet meget smertelige valg vælge sige til min partner vi ikke mere er kærester flytte min seng i kælderen, håbede i drømme jeg kunne få lov leve her se mine børn hver dag gå omkring mig ingen deling alle på samme bopæl som venner blot med kærestforhold til samlever opsagt, i håbet skabe en ny tryg verden for mine 3 børn.

Smerten fra min samlever gav så kraftige udbrud at de er gået meget hårdt ud over mine børn. håbede en tid de ville gå over men nej ingen vej der, kunne ikke se lyset i samlevende uden være kærester.

Det har været en meget hård tid for mine børn de sidste 3-4 uger (hvor jeg flyttede seng) de vrider sig i smerte på hver deres måde, idag fik de beskeden vi bliver ikke boende sammen jeg vil flytte alene i lejlighed her i byen tæt på mine børn, åå ja vi regner ihærdigt på om mine børn og deres mor kan blive i huset.
Jeg kan mærke jeg ikke vil tage børnene ikke overlade til børnene selv at vælge kan mærke at fordi valget er svært for forældrene synes jeg ikke de skal sende sorteper videre til børnene, til gængæld vil jeg være der når som helst når de svæver frit mellem vores 2 hjem.

Jeg er ret optimistisk med det vil komme til at køre fornemmer jeg sikkert vil give Lea lidt økonomiske fordele for de kan blive boende her hmm en inverstering i mine børn som jeg bare elsker vildt ønsker det bedste jeg kan give dem.

Tankerne flyver fra smerte over mine børns følelser, til glæde over endelig at have taget det valg jeg så længe har følt rigtigt for mig.

Valgene i mit liv kommer i små skridt jeg er ikke klar til flytte sammen med min nye kæreste desuden ønsker vi bo i hver vores by ved hver vores børn 200 km mellem os.

Hmm et sted anner jeg ikke om jeg nogensinde kommer til bo med min ny kærlighed Vildrosen men jeg ved der ikke er nogen vej i mit samliv med mine børns mor så valget NU kan kun værre det rigtigte

Håber du Heidi nyder dit liv forsøgte ringe i aften men ja hørte da din stemme på mobilsvar))).

Kærligst Peter