... pigen er gået 80.000 ned i pris. Det er vel noget. Lejligheden er stor og lys, i en hyggelig andel, på indre nørrebro, og den er ok billig. Ikke helt så billig som her, men ok billig. (Hvis det ikke var for de høje renter).

Hvis ikke jeg gør det, er det fordi jeg i virkeligheden ikke har lyst. Det er lidt at klippe en navlestreng, at sige denne fantastiske lejlighed op. Det er det altså.... men, jeg kan jo ikke bo her og leve her hele mit liv. Det bliver simpelthen for ensformigt. Jeg bliver nødt til at rykke mig. Og jeg har klaget over ensformigheden, og irritationen ved at bo i min families ejendom i årevis. Kom så frøken. Tør nu for H.

Hvad er jeg bange for? Mmm, noget med at miste mange penge. Noget med at blive ensom. Dette hus er et dropIn fordi det ligger så centralt. Men så må jeg jo være bedre til at invitere ind og mig selv ud.... og hvor meget et dropin er det i virkeligheden. Lige ud over min søster naturligvis.

Jeg har lyst til at prøve det.


Men jeg skal huske på noget. Jeg tænker ofte, at de folk, der føler de trænger til en kæreste, i virkeligheden trænger til en bofælle. En bofælle fylder så meget af tosomhedstrangen ud, at det er skræmmende overraskende. I virkeligheden har man det fint med at høste et enkelt kys engang imellem, hvis bare man har en i hverdagen, man deler sit hjem med. Såsan har jeg levet i årevis. Da min første bofælle, jeg havde boet med i 5 år flyttede ud, følte jeg, det var en skilsmisse, Da min anden bofælle efter 3 år flyttede ud, græd jeg. Så har der været lidt hurtige in/outs siden, men jeg er bange for at jeg ville få det på samme måde med min nuværende bofælle.... det er jo en mystisk årsag til at flytte alene. Altså, at man gør det for angsten for at blive fraflyttet.... men det handler om ikke at være helt prisgaivet andres bevægelser i livet. At være helt sin egen. Alternativet ville være at flytte i sådan et voksent bofællesskab... men det tror jeg heller ikke jeg orker. Eller lad os sige, det gør jeg, hvis jeg ikke kan lide at bo alene.

Jeg er lidt bange for, om jeg bliver ensom, eller helt vildt overenergisk med planer hele tiden (ville virkeligt ikke ligne mig :)), eller bare fredfyldt og bedre til at samle tankerne? Ikke godt at vide. Det er i hvert fald fine rammer i den nye lejlighed. Dejligt stort køkken alrum ud mod en stor stor går med børnehave i midten. Og jeg flytter ikke længere væk, som sådan. Masser af søde venner på Nørrebro, og de andre er ikke længere væk, end at det ikke gør nogen forskel.

Har i øvrigt stadig fornemmelsen af at skulle på toilettet hele tiden. Så afsindigt irriterende. Igår arbejdede jeg hjemme. Burde have meldt mig rigtigt syg. Jeg lå alligevel mest i sengen, og lunede mig i håb om bedring. Men idag har jeg det fortsat på samme måde, men bliver altså nødt til at komme på arbejde. Ligger med munden under vandhanen for at blive skyllet igennem, spiser medicin og gør alt det rigtige.... Nu må det altså gerne snart gå væk.


Nå, skal snakke med sælger igen idag. I guder, hvor er det spændende. Søster var med ude at se den. Jeg har været med nede både i kælder og loft, og alt ser lækkert og velholdt ud. Taget er blevet restaureret. Gården er blevet lavet etc. etc. Tror simplethen ikke er der noget at komme efter. Og inde i selve lejligheden er alt i tip tiop stand. Hun har filtet og malet og lavet badeværelse og afhøvlet og olieret gulve og og og... det er kun de svage kaffetoninger i vægfarven, der kan diskuteres... men det er slet ikke grelt, og pigen var utroligt sød oven i hatten, og jeg kender en anden pige i foreningen.


Nå, nu må jeg vist hellere gøre mig klar.


Er lidt nervøs... fordi der bliver et overlap eftersom min opsigelse her er 3 mdr, og overtagelsen i lejligheden er fra 1. dec. (det var en del af vores forhandling... det gik hun en del længere ned i pris for). Men det kunne jo være bedst, hvis jeg fandt en løsning, så jeg ikke sidder dobbelt i fulde tre måneder.... mmm vil nok gerne blive december ud, men januar og februar... sig endelig til, hvis I kender nogen, der mangler husly for en kort periode.