14 år siden

Så forskellige er vi vist heller ikke

Sulten?
Kellany Bram...
11 år siden
Dagen tiltaget 2timer og ...
Hanna Fink (...
11 år siden
I will never understand b...
MysteriousGi...
11 år siden
Så er jeg i gang med en h...
Carsten Cede...
9 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Jeg er ingen namedropper
Olivia Birch...
9 år siden
Fødselsdagsgave
Hanna Fink (...
5 år siden
Gadens skæve eksistenser.
Ruth Christe...
7 år siden
Kreativ igen
David Hansen...
3 måneder, 25 dage siden
Kære natbog (XI) – zombie...
Olivia Birch...
9 år siden
Stemme
Halina Abram...
6 år siden
Sikkerhed - What for?
Marlene Gran...
11 år siden
Hvalsang
Tine Sønder ...
11 år siden
P's liv, en skriveproces ...
Camilla Rasm...
11 år siden
Den årlige kaosdag - Kasp...
Kasper Lund ...
8 år siden
Lodret vask med rivejern
Victoria Wan...
8 år siden
Kender I det?
Hanna Fink (...
10 år siden
E kom... jeg følte mig ikke presset. Følte ikke han sagde noget. Vidste ikke rigtigt, hvad han ville.
Han spurgte om jeg havde tænkt mig om i påsken. Jeg sagde, at ikke sønderligt. At jeg havde savnet ham.

Det blev ikke rigtigt til andet. Han sagde, at jeg når jeg sådan skrev om ondt i maven over at miste, og snigende jalouxi, når han skulle til fest, så burde vi nok holde op med at ses. Vi sagde, at vi begge var vildt glade for at have været sammen. E, der sagde at han ønskede mig det bedste. Jeg fortalte ham, at jeg havde været på dating og kigge og han smilede stort klappede mig opmuntrende på knæet og sagde at det var godt.

Jeg spurgte hvad vennerne havde sagt om ham med sådan en gammel en. Og han sagde at de fleste umiddelbart havde syntes at det var fint. Hans meget ældre ven (42) havde sagt til ham, at han dog nok skulle være opmærksom på at det ikke var ingenting med 8 år. Han mente også at hans forældre ville have været skeptiske. Jeg tænkte stille at mine forældre ville have været det i langt højere grad pga. noget med børn og fremtid. Og sådan sad vi fiktivt og snakkede om, hvad vores venner hver især umiddelbart havde ment om 'os'. Vi lå opad hinanden men kyssede ikke (hans fortjeneste i øvrigt!).

Og da vi skulle til at gå holdt vi længe om hinanden. Jeg kiggede op på E og blev overrasket og forvirret. Der trillede små tårer ned ad kinderne på ham. 'Så er vi vist ikke helt så forskellige alligevel' sagde jeg til ham. 'Jeg er bare lidt nostalgisk over ikke at skulle komme her mere', sagde han.

Mmm, jeg kommer til at savne brede trygge dejlige gedigne E. Jeg er forvirret. Troede han var ligeglad med mig.

Nu er jeg i dårligt humør. Ked af det og i tvivl. Men det er jo rigtigt at jeg må have tænkt noget, da jeg så overbevisende sagde, at jeg ikke synes vi skulle være kærester. Og det noget er noget med at.... han er ung. Ikke ung sådan alder. Men ung... i erfaringer. Meninger, jeg ikke helt kan respektere fordi, de ikke har mødt modstand i forskellige retninger endnu, og dermed bliver... umodne. Samtidig er han utroligt nysgerrig, fornuftig, intelligent og åben overfor nye synspunkter og synes at det er et plus at støde på dem. Og det i sig selv gjorde ham interessant. Mmm. Jeg ved ikke hvad jeg synes. Jeg hopper i seng med mit dårlige humør.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Så forskellige er vi vist heller ikke er publiceret 05/04-2010 20:51 af Pletfrit Sind.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.