Ja, eller det var i hvert meningen at vi skulle have været ud og skyde (eller; jeg skulle se Teak-bamsen i action med sit gevær).

Han skulle lige vise mig Hvidovre og sådan brugte vi en time på at køre til Amager.

For at hente en kammerat og køre til skydeanlægget - for at finde ud af der var lukket og så køre hjem igen..

Han blev ringet op af hans håndværkerorganiseringsmand fordi folkene skulle køres hjem.

Så han er kørt hjem for at spise/tanke/arbejde/køre dem hjem - og så måske komme tilbage igen..

Det betyder at jeg har drønende travlt med at få kastet nogle lektier af armen til i morgen - bum! Ellers må han lige bære over med mig i en halv times tid - mosten er sur uanset..

..Og når det er sagt, jamen så skriver jeg egentlig bare fordi jeg kan mærke den der kriblen i kroppen.. Sat og gloede (ja, gloede) på ham i bilen og forsøgte at se objektivt på det og være rationel..

Jeg kender ikke manden, jeg aner ikke hvem han er, jeg har intet kendskab til hans vennekreds - udover roomien og hans to hunde.. Hans mors hjem kørte vi forbi i dag - og området hvor han er vokset op..

Trygheden er helt på plads.. Synes særdeles godt om ikke at planlægge noget, for det giver mig lige præcis den plads jeg gerne vil have - og også til ham - man har hver sine ting og så må resten af tiden kunne udnyttes til noget godt..

Vi kørte forbi det sted hvor hans første kæreste havde boet - hun havde dog været en kost, fordi hun havde knaldet udenom på forholdets anden dag.. Flot!

Han satte mig af her - fik snakket om aftenens planer - greb fat om dørhåndtaget - han tog fat i mit tørklæde og hev mig over til et mojn-mut.
Åh det er de der små ting der lige giver et skud af det der fortæller at det er rart, godt og ikke mindst ægte..

Han er betænksom, sød, lidt bekymret for sin mave fordi han gumler som en ko (dvs. uafbrudt - han tygger dog ikke drøv, men tygger så bare på noget nyt).. Grinede lidt med ham og tilbød ham kaninfoder til resten af dagen - den fik han tilnærmelsesvist galt i halsen. Hehe.

Jeg kunne blive ved og ved,
for jeg er virkelig, virkelig glad.
Men lektierne har stadig ikke fundet en måde hvorpå de laver sig selv.
Desværre!