Det ser ud som, det er sidste chance, sidste chance for at skrive opdaterende dagbog.
Hvad der stjæler min tid er tid til tyske oversættelser. Oversættelser fra tysk til dansk om computerhardware, der anmeldes på internettet. Jeg fik jobbet tilfældigt i en mail, en mail jeg skrev ud til internettet, jeg skrev til en hjemmeside, jeg forlængst troede var død.
Nu er jeg pricerunner fra tysk til dansk, jeg skriver for at oversætte virkeligheden til virkelighed, virtualiteten til sensualiteten til grammatikaktiviteten og kontobalanceintensiteten.
Kort sagt føler jeg, at jeg har brugt en hel dag på at oversætte anmeldelser af dumt computerhardware til en eller anden side på nettet, jeg aldrig har hørt om før. Det er fint arbejde, men kunne jeg bare vide noget om det, jeg har siddet og skrevet om en hel dag?
I det mindste går det fremad med sproget. Den tyske trold kommer langsomt op i mig igen. Jeg tror, den har været væk længe, og det er nu uden tvivl godt, at den vender tilbage.

Sidelæns med oversættelsesarbejdet læser jeg opdateringer på Lars Bukdahls blog. Han er en sjov fyr, jeg holder meget af hans litteraturkritik, der altid vrænger ad det, der er for pænt. Jeg synes om det, så derfor læser jeg det. Aktivt...
Og ved siden af min computer ligger der en bog om bogdestruktioner. Jeg har villet læse den, siden jeg købte den i Waterstones i London, den store på Picadilly Street (så vidt jeg husker), men jeg har stadig kun læst forordet. "A universal history of the destruction of books" af Fernando Báez.

Og om lidt tager jeg hjem fra biblioteket. Jeg skal bare lige have lavet den sidste oversættelse for (måske) i dag. Så skal jeg hjem og lave kikærte-salat, komme kikærtesalat i hjemmelavede madpandekager og mæske mig til sulten endnu engang er ovre.

Jeg håber, i alle sammen der ude sidder derude med en bog på skødet, mens i kort og spontant læser dagbogsindlæg overalt på internetfladen. Læs, læs, læs for fanden. Skriv mig og alle andre, hvad i har læst og hvordan det føltes... og læs så videre om noget nyt.

Verden skal aldrig gå i stå, så længe der er nogen, der læser...