Der er de ting man TÆNKER at man gerne vil foretage sig og så er der de ting som man så GØR eller IKKE GØR!!!

Man kan stå ud af sengen og være glad over at se alle de muligheder man kan bruge dagen til og inden at man faktisk har fået synket morgenkaffen, så har man stresset sig selv så meget at man egentlig har lyst til at kravle tilbage i sengen igen og synke ned i tomheden.

Det er faktisk hårdt at have fri.

Om det er blodsukkeret der pludslig daler eller om det er dovenskaben der angriber een bagfra, er ikke til at vide.
Men det kommer...lyt..

Og så er det at man slæber sit trætte og dvaskede legeme hen til computeren og tvinger sine hjerneceller igang.
Men med hvad?
Med at sidde og skrive ligegyldige ting om ligegyldige føleleser og om almene tanker?
Tjah...fordybelse skal man lede længe efter, især hvis man bare kradser sådan lidt formålsløst i overfladen hist og pist, og ser så objektivt på sig selv at man skriver "man" istedetfor "jeg".

Jeg ville "hovsa", gerne skrive noget dybt til mig selv som jeg plejer, men det ville bare være en gentagelse af en gentagelse af en gentagelse. Fordi så ER der heller ikke flere tanker der er interessante og slet ikke i disse tider.
- de er også tænkt før -

Det er mindst en måned siden jeg overhoved skrev noget ordentligt og på mine noveller.
Jeg tror ikke de kan hæve mere, men jeg gider heller ikke at se til dem. Det er da vist godt at jeg ikke lever af at skrive!!

Jeg tror det er energien der kører på lavblus nu og jeg skal kigge længe efter originaliteten. Jeg tror, at den har opgivet mig for en tid, som jeg har opgivet den.

men så er det rart at kunne sidde og skrive ligegyldige ting ned.
Ligegyldigt hvad!
Gyldigheden er lige. Den er ens. Kort eller lang. Den er lige......
Jeg savner min tossede verden. Jeg savner mine skøre tanker.
Jeg kan ikke finde indgangen igen. Eller også orker jeg ikke lede.
Jeg er omhyldet af min egen apati og den er omhyldet af mig.
Et underfundigt makkerpar.

Ha...ha...ha..det er sgu til at grine af.
How low can you go....