Facebook er en skøge. Det er det første jeg har at sige om min fødselsdag. Det er dejligt med mange hilsener, og jeg har fået absurd mange. Men også fra mennesker, jeg ikke har snakket med de sidste 15 år, og som jeg egentlig aldrig har snakket med, men måske bare gået i skole med, leget med en overgang som lille. Mennesker som jeg måske ikke engang bryder mig om, og som jeg derfor antog heller ikke kunne lide mig. Jeg forstår bare ikke pointen. Men der er nu også mange af hilsenerne, som jeg er meget glad for. Beviset for at der er mange mennesker derude, som jeg deler gode minder med, og som nu og da tænker på én, selvom man ikke render hinanden over ende.

Dagen startede ellers trægt ovenpå endnu en søvnløs nat. Hvorfor er jeg stadig vågen kl 03 om natten? Fordi jeg har har været tømmemændsflad hele søndagen og sov ustruktureret i små intervaller mellem støvsugning og tøjvask og andre småopgaver. En indre noir version af Fightclub udspiller sig endnu engang. Sengen er bokseringen. Fjedrerne understøtter modløshedens wrestling. Kampens udfald er teatralsk og forudbestemt. Kareens mørke øjne stirrer anklagende ned fra tribunen på den lille lagenhvide ring. Den dårlige selvtillid har vredet min arm rundt og givet mig et hårdt knæ i ryggen. Udmattet og tørstig, men ikke en dråbe søvn tilfalder mig. Sådan ligger jeg locked down indtil et dybsort blackout endelig giver mig fred.

Det er svært at komme til sig selv efter sådan et knock out. Øjenlågene suger sig fast som igler og lemmerne er suget ned i sengens kviksand. Men da den blev mere end otte begyndte beskederne at tikke ind. Og jeg fik langsomt krattet mig op af søvnbrønden. Da de første begyndte at ringe måtte jeg svare med skrotrusten stemme. Og hurtigt foregive forloren friskhed. Det var søde hilsener. Min morgenbrunchaftale aflyste hvilket gav mig en ubændig trang til at kravle ind under fjerdriverne igen. Men telefonen blev ved at bippe og ringe og det holdt mig på benene. Det er også skæbnens ironi at man i dette hadefulde år har fødselsdag på en harsk mandag. Min ugentlige hadedag, og desværre en dag som alle andre på trods af telefoniske afbrydelser. Første halvdel af dagen var gennemsyret af modløs tristesse. A sad sight for sore eyes. En stor selvmedlidenhedssmootie. Skulle virkelig hive mig selv op ved nakkehårene, men det lykkedes dog. Tog ind til byen for at få lavet et nyt pas. Blev glædeligt overrasket over hvor let og smertefrit det er. Borgerservice er faktisk god service, pro and smoothe. Så nu er der et lille fint pas til mig om en uge med et utroligt grimt forbryderisk mugshot af mig.

Tog ind på The Office med kage til Luna, BB og K. Foreslog at de kaldte The Office for Six Feet Under.... de havde fået sådan en grønt plante midt i det hvide og tableauet sagde bare "Bedemand". Da jeg trådte ind af døren spillede de 'Hip hurra det' min fødselsdag' på fuld hammer og vi hoppede alle rundt i 10 minutter, virkelig et godt energy boost. Rigtige venner.... skal have 2o minutter i ovnen ved 200 grader....

Mig og Luna tog ud og spise og bagefter så vi Indiana Jones sammen med Bob, så det var the all over happy ending på en ikke helt god fødselsdag.