21 år siden

Supermands overall

Sommerbuket
Hanna Fink (...
10 år siden
Katten, sofaen og jeg
Carsten Cede...
8 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
11 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
11 år siden
Et digt
Peter Munk (...
10 år siden
Anden bog started
JesperSB
3 år siden
En træls fredag
David Hansen...
1 måned, 27 dage siden
Arbejdet kalder - Kasper ...
Kasper Lund ...
8 år siden
Fin lørdag
David Hansen...
1 måned, 26 dage siden
Hverdag igen
Michala Esch...
11 år siden
Velkommen til oversprings...
Michala Esch...
11 år siden
Længe siden - update <...
RachelBlack
8 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
7 år siden
opdatering
Michala Esch...
21 år siden
Når jeg kommer gående, ranker jeg ryggen ekstra meget, kigger provokerende ud på de mennesker som kigger tilbage og tvinger deres blikke ned.
Når jeg kommer gående prøver jeg at gemme mig for andres blikke, andres bekræftende blikke, som aldrig vil eller aldrig har gjort noget godt for mig....tværtimod.

Utaknemmelige kost, vil mange tænke, men ikke sige. Ja, men inderst inde er jeg genert. Inderst inde bryder jeg mig ikke om at være i et ufrivilligt centrum. Måske fordi jeg er i fokus på mit arbejde, men der har jeg taget den tykke overall på, lavet af bly, så selv ikke supermand kan kigge igennem.
Jeg kan gå midt ude på gulvet og føle 200 øjne klistre sig på mig. Men det er kun min overall og de preller af
som kugler. Min skudsikker vest sidder udenpå, men når jeg har fri, er den også fri. Så har jeg intet at gemme mig bag.

Og selv en lille gåtur ned til vandet, bliver ødelagt af andre menneskers tilstedeværelse. kvindelige som mandlige øjne der vurderer. og jeg sætter min afvisende maske på, selvom den sidder løst. Bliv fra mig. Kig den anden vej. jeg vil også have fri noglegange. Jeg vil også gerne kunne gemme mig anonymitetens skærme. Lad være med at kigge på mig. Det I ser er ikke mig. Det I tror er ikke sandt.
jeg har ikke selv valgt denne skal, sådan er det bare, måske har jeg været heldig og måske kan jeg godt lide komplimeneter ...engangimellem...men de er farlige....livstruende...de ødelægger og fortærer det indre, spiser det i små bidder uden at man opdager det og tilsidst, når det er for sent, er man overfladisk og narcissist. Hører jeg et Ekko?

Det ønsker jeg ikke. Noglegange føler jeg, at jeg er den eneste på jorden der kan gennemskue det. Den eneste der vil have andet. Derfor er det så vidunderligt at støde på mennesker som føler det samme. Jeg har endnu ikke mødt så mange endnu, men jeg håber.

Mit ønske er at kunne smide overallen og bare være helt ærlig uden at mærke den sviende smerte af andres fordomme. fordi alle mennesker får fordommene at mærke. Supermand eller ej.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Supermands overall er publiceret 30/07-2003 09:27 af Camilla Moe (moe).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.