10 år siden

En dag på jobbet

Kreativitet overtager
Christacia
9 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
11 år siden
Sikke en dag
Ruth Christe...
7 år siden
Hopeless..
MysteriousGi...
11 år siden
Beskæring af roser
Hanna Fink (...
11 år siden
Min første dag på fyldepe...
Wonderadult
11 år siden
Første dag på Fyldepennen
Liza Abildsk...
9 år siden
Hvem sætter temaet?
Olivia Birch...
8 år siden
And they say, the worst ...
Julie Vester...
10 år siden
Glædelig Jul til alle på ...
Poul Brasch ...
9 år siden
Julefrokost med at par sm...
Carsten Cede...
9 år siden
Svampe
Halina Abram...
6 år siden
Galde med sukkerglasur og...
Olivia Birch...
8 år siden
I dag på arbejdet, skulle jeg på toilettet, men til min store forundring, så jeg en stort skilt på toiletdøren, der stod "LUKKET" med store røde bogstaver. Den første tanke der for igennem mit hoved var, om min arbejdsplads var trådt i betalingsstandsning, og vandforsyningen havde lukket for vandet, for ikke at få yderlige tab. Men på vores afdelingsmøde, fik vi forklaringen, vi skulle spare på rengøringen, så derfor havde man besluttet at lukke en del toiletter, så skulle de jo ikke rengøres. Så for søren, hvor var vi på vej hen? Var vi nu også ved at bukke under for krisen, de store lønudgifter m.v., eller i bedste fald, var der nu også opstået røde tal på bundlinjen, nej, ingen af delene, man ønskede bare et større overskud, derfor så man det nødvendigt at spare, og så var det jo det mest nærliggende sted, at sætte sparekniven ind, toiletterne i produktionsafdelingerne, vi har jo i forvejen ikke megen tid til toiletbesøg, hvis vi skal nå de stigende krav i produktionen, tænk bare på vores skyhøje lønninger, skatter, afgifter m.m., der er i forvejen ikke noget videre overskud ved produktion i Danmark, det hører vi i hvert fald om dag ud og dag ind.
For at afhjælpe de dårlige erhvervsforhold, må vi jo alle bære en del af byrden, og med lidt træning, skulle det da ikke være umuligt, at oparbejde en blære og mave, der indstillede sig på vores to daglig pauser, skulle der ske en smutter, kunne vi jo tilbyde arbejdsgiveren at stemple ud, hvis vi blev nød til at gå på toilettet i arbejdstiden, det ville da ikke betyde så meget, at vi ville gå fra hus og hjem af den grund.

Så til slut, vil jeg gerne opfordre alle på min arbejdsplads, knib baller og ben sammen, vent til pauserne med at besørge stort og småt, opmuntre dine kollegaer til dette, husk sammen er vi stærke. Endelig kunne man lave kurser, i lighed med rygestopkursus, en form for bækkenbundskursus, med fokus på ringmuskulaturet.

Hvem siger, at det ikke kan være sjovt at gå på arbejde.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En dag på jobbet er publiceret 27/08-2013 19:35 af ieldov.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.