Selvom jeg havde sværget højt og helligt at jeg ikke ville gå hjem fra arbejde mere, pga. de mange overfald, der er sket her i aalborg, brød jeg i går eden, fordi vejret simpelthen var for lækkert til at sidde og deltage ufrivilligt i diverse yngre menneskers råben og skrigen over for fedt det hele er og hvor lækker "gaden" er.

Tidspunkter som disse, afslører alt for tydeligt hvor grimt det nordjyske sprog noglegange er. Jeg citerer. " ÅHHHHHH".." Han er fandme dooom", " Hold kææææft, hvor skal jeg bare være stiv". Enhver der har hørt en kåd nordjyde, kan nikke genkendende til ovenstående.
Men hvem lyder klog, når alkoholen har overtaget styringen!!!!

Så da jeg gik hjem, eksploderede de tanker, som ikke var blevet lukket ud i mange uger. Tanker som kun kommer ud og bliver luftet, når jeg går. når jeg kigger ind ad folks vinduer, hvilket ikke skal sidestilles med en lurer!!!

Og da jeg nåede starten af broen, blev jeg sgu pludslig bange!
Fjorden så ond ud !
Mørk. Truende. Vild.
og mine tanker gik til Mads. Endnu et af fjordens ofre. Hvor mange mon sådan en fjord tager til sig i løbet af et år?

Det er ulempen, tænkte jeg, ved at bo ved en fjord. den er for det meste smuk og indbydende, men den er også lumsk og utilregnelig. Måske er den en sirene, som lokker uskyldige til dig med dens sølvglinsende tæppe, hvorunder der ligger et frådende monster, der vil spise dig såsnart du stikker fødderne ned i vandet og først alt for sent opdager at det var en fatamogana.

'HAPS*..og du er væk! Endnu et bytte!

Men den ER fandme smuk oG indbydende. På afstand. Og den skal respekteres. derfor bliver jeg så harm, når især fulde mennesker i kådhed springer ud fra broen, fordi de vil udfordre uhyret. Men den vinder næsten hver gang og hvis ikke, så er det fordi den er nådig.

Jeg har et meget nært forhold til fjorden. Jeg respekterer den. Og den respekterer mig.
Men den er stadigvæk lumsk. Kan skifte humør på et splitsekund og så er man fanget.

Og som jeg nu sidder og ser ud på den, er den rolig og sløv, men jeg kan ane vildskaben. En vildskab som ikke skal undervurderes.