En pind at bide i

Fuffy til 100-årsfødselsd...
Michala Esch...
14 år siden
Noget om helte
Camilla Rasm...
7 år siden
Dagen idag virker langsom
Kellany Bram...
11 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
11 år siden
Perfektionismen dræber mi...
Neola
3 år siden
This is not a Bridget Jon...
Camilla Rasm...
9 år siden
Det er ikke let
Baru
1 år, 9 måneder siden
Ikke så halt længere...
Mikala Rosen...
15 år siden
4 år føles som i går.
Jønsse
7 år siden
Stine og mormor.
Ruth Christe...
7 år siden
Lad os sammen hylde nørdh...
Katrine Søre...
10 år siden
Skøre drømme og sovende f...
David Hansen...
1 måned, 14 dage siden
Hadet til ham der ødelagd...
Musenmia
4 år siden
Vent på mig
Halina Abram...
6 år siden
Livet i Lugano
LoneHK
11 år siden
Linsen
Camilla Rasm...
16 år siden
Min hud smager af klor. Jeg ved det, fordi jeg lige har slikket på bagsiden af min hånd (jagtede Nutella-klat). Ikke nogen stor overraskelse. Bare en konstatering. Hånd smager af klor. De' fordi, jeg har været i svømmer'n, ik'å (forsøg på Århusiansk)? Flamingoplade i udstrakte arme og crawlben. Husk barnelærdommen fra svømmetimerne i Hjortespringbadet: afslappede fodled og knæ; bevægelsen og kraften udspringer fra hoften! Den stolthedsforvitrende erkendelse af ikke at være hverken elegant eller stærk #givmigmitløbtilbagenu ... En lille time og MANGE pauser, frivillige og ufrivillige (hvad fanden sker der for lavendelhørmende pensionister med opsat hår og næseklemme, som ikke kan finde ud af at holde til højre - havde jeg været den udadreagerende typen, var banetovene blevet pyntet med livløse vedhæng af mærket homo sapiens ... Kasi-Jesper! Du samler bare idéen op, hvis du synes), senere genopførtes et af evolutionens ubetingede højdepunkter: amøbens vandring fra vand til land (undertegnede selvklart i rollen som amøbe)... Eventuelle evolutionsbiologer bedes ignorere eventuelle faktuelle unøjagtigheder ... Senere var jeg en tur på op og ned af hovedgaden (Kongens Lyngby, Danmarks ubetinget hyggeligste) og gennem centret; endte med kaffe og sandwich på Lagkagehuset. Mens jeg sad dér, uden at rigtigt at tænke på noget bestemt, begyndte jeg at overveje min økonomi. Hvad har jeg opsparet? Hvor langt kan jeg strække det, hvis jeg skærer helt ind til knoglen (og f.eks. dropper frokost på Lagkagehuset)? Hvad VIL jeg have råd til? Og hvad skal der ske, når reserverne slipper op? Koster det penge at blive munk på prøve? Og hedder sådannogen egentlig prospekter, eller blander jeg subkulturer sammen her? Munk? Hvorfor fanden ikke? Skal man nødvendigvis abonnerer på Gud og hans kjolebærende håndlangere for at få plads på bagsædet i sådan en bus? Jeg kunne jo bare lade som om ... OK, har lige læst om at blive buddhistisk munk ... De må ikke lyve? Så'ehh ... Og sex er også ude (listen over ejendele forbudt for munke, jeg har set, omfatter (i nævnte rækkefølge): wife, lover, slave, animal; anything of an illegal nature(!)). Så måske en mindre ekstrem version, en frivillig betalingsstandsning; simpelthen bare holde op med at bruge penge ... Plask!! Jeg mangler en grund, et uafviseligt DERFOR, en pind jeg kan bide i, når smerterne tager til ... Eller gør jeg? Måske skal jeg bare betragte det ikke at bruge penge som et skridt på vejen, en måde at skabe rum til i fred og ro at finde ud af, hvad fanden det er jeg VIL.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget En pind at bide i er publiceret 19/11-2015 21:52 af Rasmus Tinn (Yorick).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.