Jeg har købt mig selv en blomst!

Det er blevet mig anbefalet, at give mig selv en lille form for gave hvis jeg synes jeg har klaret skærene.

I dag kom L’s mor og tog mig med hjem til hans storesøster. Første møde med hende. Jeg ville dog helst at L havde været der, men måske var det en fin måde at møde Ma for første gang.

Blomsten er en hvid tingest og kostede hele 10 kr (små skridt ik?!). Men det var faktisk 2. gave i dag. Den første fik jeg efter jeg trodsede isolationen i formiddags og vovede mig op på cyklen. Jeg havde egentlig ikke andre ærinder, end et par liter mælk og noget A38 men kræft edme om jeg ikke også klarede en tøjbutik, hvor jeg fandt en kjole som var sat 50% ned. SÅDAN!!!


Nogen gange kan jeg ikke begribe den verden jeg lever i. Eller måske landet!

Tænder jeg for tos’-kassen, kan jeg udelukket zappe rundt i mellem overfladiske programmer hvor personer får ommøbleret deres fjæs for at blive glade, laver deres hus om eller dyster om at kvaje sig mest muligt på et dansegulv.
Overskrifterne på aviserne fortæller mig at Suzanne Bjerrehus er til porno og at mælkelåg nu er livsfarlige.

Hvad RAGER det mig om Suzanne er til porno eller pixibøger og de låg er sikkert kun farlige i det ungen æder det!

Er det fordi vi keder os enormt meget her i Danmark? Er vores underholdningsværdi stagneret fuldstændig? Er vi blevet små-dumme???

Måske er det mig der keder mig enormt meget. Jeg er da taknemmelig over at vores overskrifter ikke er i stil med Israels og at tv’et ikke udelukket behøver at vise død og ødelæggelse fra indlandet. Nogle gange føler jeg mig bare fremmed i mit eget land. Som om jeg ikke hører til.

Jeg forhøjer sikkert mig selv op på et eller andet plan og tror at jeg er meget mere dyb end jeg i virkeligheden er. Og hvad så? Sagen er at jeg finder det rasende uinteressant at lukke op for sluserne som dansker. Men måske er jeg ikke den eneste? Måske er mediefolkene bare nogle hoveder uden forstand på hvad folk vil se og høre?

Kan du danse???