Selvdestruerende selvreal...
Kasper Lund ...
8 år siden
Tilstand - stilstand
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
10 år siden
Skorpioner
Tine Sønder ...
12 år siden
Flæskesteg og brækkede ri...
Olivia Birch...
10 år siden
sulten
Sunstar31
10 år siden
Lidt om at fodre dagbøger
Jakob Juel (...
7 måneder, 8 dage siden
Og patterne er blevet læn...
Neola
4 år siden
Første kritik godt modta...
Bella Donals...
9 år siden
På plads... sådan nærmest...
Michala Esch...
16 år siden
Dagen tiltaget med 3 time...
Hanna Fink (...
10 år siden
Smooth Criminal
Olivia Birch...
9 år siden
Om at spise æbler som Bor...
Olivia Birch...
10 år siden
Dating.
Ruth Christe...
8 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
4 år siden
Cheshire Cat Grin
Tine Sønder ...
13 år siden
Uha, hvor er jeg træt af det hele. Nej, ikke det hele, men af en´ bestemt ting, som gør mig så nedtrykt og tapper mig for den smule energi, som jeg har. Nej, det er ikke min sygdom og det har heller ikke noget med min mand at gøre - ihvertfald ikke sådan direkte. Vi kan godt snakke om det, der trykker mig og han prøver virkelig, at støtte mig og opmuntre mig, men...

Jeg har fri i dag og går herhjemme og tuller rundt. Jeg havde planlagt min dag, men lige nu har jeg svært ved at tage mig sammen til at lave noget. Det er dog nok den bedste "medicin" mod min nedtrykthed. Simpelhen at få mine tanker væk fra det, der foruroliger mig og blive optaget af noget andet. Jeg kan alligevel ikke ændre noget med mine bekymringer. Derimod kan jeg gøre noget ved sagen, så tilværelsen bliver tålelig igen. Jeg siger lige øv, øv, øv tre gange øv og så ikke et ord mere om det.

Ellers har jeg det fysisk godt og har det også godt med min parkinson. I går fik jeg en lang sludder med en ligestillet her fra Pennen. Det gav mig en masse - både ting at tænke over og en del ting faldt på plads. Jeg kan mærke, at efterhånden som jeg får noget på plads, trænger flere spørgsmål sig på. Jeg synes, at det var en god snak - måske var jeg lidt genert. Et er at sidde trygt bag skærmen og skrive en mail. Noget andet er, at tale i telefonen med en´, som jeg ikke kender - men det var en rar og behagelig stemme. Jeg har da fået lyst til at deltage aktiv i de forskellige kurser, som Parkinsonforeningen arrangerer. Jo, det er nu godt at komme i kontakt med andre mennesker med parkinson. Ligestillede, som måske forstår mig bedre omkring parkinson, end mine vante omgivelser formår.

Det var ordene for i dag. Nu må jeg igang med at lave noget. Der er nok at tage fat på. Motivationen er der - det kniber mere med lysten. Når jeg først er kommet igang, går det såmænd som en leg og når tingene er udrettet er det jo bare dejligt. Det er en belønning på min indsats - og det er jo ikke så ringe endda.
Måske lysner mit humør i løbet af dagen. Jeg har da lov at håbe.

Jeg vil ihvertfald ønske alle en god dag. Mange hilsner fra en lidt trist Nellemor.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Lidt træt af det. er publiceret 26/05-2003 09:44 af Ellen Tang Sørensen (nellemor).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.