20 år siden

22 år

Positive tanker
Ace Burridge...
11 år siden
Det vil ikke slippe mig :...
Gittepigen
11 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
14 år siden
Markedspladsen.
Ruth Christe...
7 år siden
Tilrettet sofabord
Peter
9 år siden
Belvedere, #momlife & mis...
Racuelle Hei...
5 år siden
De første dage
Michala Esch...
14 år siden
Mette og musik
Halina Abram...
6 år siden
Højskoleophold.
Hanna Fink (...
8 år siden
Messingmænd og mirakelkur...
Marlene Gran...
11 år siden
Verden holder vejret!
Marlene Gran...
11 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Vinter på vej
Mikala Rosen...
11 år siden
Hele verden, healings-heg...
Camilla Rasm...
7 år siden
Brakvand
Marie Martin...
10 år siden
Felicidad mi amor! Felici...
Camilla Rasm...
11 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Alene i skyerne
Tine Sønder ...
11 år siden
Ferie
Hanna Fink (...
7 år siden
Kære natbog (I)
Olivia Birch...
9 år siden
Ja, så er endnu en weekend overstået og en ny arbejdsuge er i fuld gang – sådan går det jo gang på gang..!

Mine tvillingepiger bliver 22 år i dag – det er ufatteligt, at det er så længe siden, jeg gik rundt og lignede en damptromle. Jeg var indlagt til aflastning på sygehuset de sidste uger før beregnet fødsel, men de meldte deres ankomst 5 uger før tid… Jeg vågnede kl. 0,30 ved at fostervandet gik, kl. 01,55 kom den første til verden og kl. 01,57 fulgte den næste med, så det var faktisk både hurtigt og nemt overstået. Problemerne kom først bagefter, da man opdagede, at den førstfødte havde alt for meget blod, og den sidste alt, alt for lidt… De blev overført til Kolding sygehus, hvor de tilbragte de første 17 dage af deres liv, før de endelig måtte komme med mig hjem. Den ene var blevet tappet for blod, og den anden havde selv tilkæmpet sig nyt og mere blod. I de første par måneder var der både en størrelses- og farveforskel på dem, så det var nemt at se forskel på dem, men det udlignede sig jo hen ad vejen, og efterhånden blev det virkeligt svært at se hvem, der var hvem, selv for mig, der vel var den, der kendte dem allerbedst.
I dag er de jo to voksne og meget forskellige piger, selv om der jo stadig er rigtig mange lighedspunkter, men de har forskellig stil i både tøj og hår, så det gør det jo meget nemmere for deres omgivelser.

Ja, og tænk, nu er der gået 22 år siden – og inden længe skal jeg være mormor. Det er dog helt fantastisk som tiden løber af sted, jeg synes jo virkelig ikke det er længe siden, jeg lå på gulvet og tumlede med alle mine 5 unger, meeen mon ikke de vil betakke sig for det i dag..???

Jeg holdt lidt fødselsdag for dem i lørdags, hvor de begge sammen med deres ”bedre halvdele” var at spise hos os. Det var rigtig hyggeligt – jeg kan altid godt li’ når der er liv i huset. Samtidig var det praktisk for dem at blive samlet på den måde, for ingen af dem har nogen formue at holde fester for lige nu….


Vi har næsten fået et nyt soveværelse nu, det er altså skønt. Det gav en helt fantastisk forskel at få malet og nye lamper sat op. Samtidig har Peter fixet vores seng – det var før to enkeltsenge, der var skubbet sammen, men vi var bare så trætte af den der ”midterspros” imellem os, så nu har han gjort et eller andet, så den er fjernet og sengen alligevel stabil nok til vores udfoldelser. Nu skal jeg så bare ha’ fundet nogle søde gardiner og lidt billeder el.l. til væggene – måske vil jeg købe en reol også, det vil økonomien vise…))) Men rart er det i hvert fald at ha’ fået det rum færdigt.

Ja, det var vist alt for NU

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget 22 år er publiceret 26/01-2004 13:49 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.