Min ex-svigrmor, Lenes farmor, er død i dag, 87 år gammel.

Selv om jeg ikke mere er tæt på hende, har det fyldt min dag i dag. Jeg har været hendes svigerdatter i 17 år, og har født hendes barnebarn, så hun har trods alt fyldt en del af mit liv.
Min ex-mand fortalte mig i morges, at hun var blevet indlagt i går med vand i lungerne, og at man godt vidste hvilken vej, det ville gå. Han blev kaldt på sygehuset i formiddags sammen med hans søskende, og ca. kl. 14 udåndede hun. Jeg har haft kontakten til ham hele dagen, så jeg fik beskeden med det samme, da det var sket.
Peter og jeg fik kontakten til Lene, og hun og hendes kæreste kom herud til os. Annie og hendes Peter kom hjem i weekenden, og var her stadig i eftermiddags, så vi fik alle en rigtig god snak om hvad der var sket, Lene (og jeg) fik lov at fælde et par tårer, og mange tanker blev vendt. Jeg tror, det var rigtig godt specielt for Lene, at vi gav os selv tiden til blot at "være" med tankerne om hendes farmor, og hvad hun har betydet for os allesammen i tidens løb. Vi mindedes sommersøndagene ved kolonihavehuset, og mange timer omkring spisebordet med snak om gamle dage.
Herefter tog alle de unge mennesker afsted til Sjælland - Lenes kæreste bor også derovre, så hun valgte at tage med ham et par dage, for at komme hjem igen til bisættelsen her sidst på ugen. Den skal foregå på lørdag, og da er vi jo allerede på vej til Norge, så desværre kan jeg ikke være med, det ville jeg ellers godt ha' været, både for Lenes og hendes fars skyld.
Jeg gik igang med at lave mit skatteregnskab færdigt ( skal indsendes inden 1.juli, så det er altså ikke for tidligt), og Peter stegte en kæmpe portion frikadeller beregnet til feriebrug.
Min ex-mand ringede, da han kom hjem efter dagens begivenheder, så vi fik en god lang snak - han trængte helt sikkert også til at fortælle og læsse af, så det var OK... Lidt senere i aften tog jeg hen til ham, fordi jeg skulle hente bilen, som jeg har fået lov at låne i morgen, så det blev til en kop kaffe og endnu mere snak. Da jeg gik, sagde han "Tak fordi du gider lytte til alt mit vrøvl", og for første gang siden vi skiltes for 1½ år siden, gav jeg ham et knus. Skulle jeg da ikke kunne lytte, når han har behov for det..? Selvfølgelig kan jeg da det, og behøver ingen speciel tak af den grund. Vi har kendt hinanden i langt over 30 år, og der er for længst faldet ro over det hele efter vores skilsmisse, så der nu i stedet for ægteskab er et rigtig godt venskab, og det tror jeg, vi begge - og ikke mindst Lene - har det temmelig godt med.

Lige nu er jeg bare træt oven på denne dag. Peter er forlængst faldet om på sofaen, så det er vist på tide at få ham skubbet op af trappen og i seng i stedet. Ferien nærmer sig med meget raske skridt - og hvor er det skønt at tænke på. Bordet flyder med huskesedler, pakkelister og indkøbssedler... og brochurer, vejkort m.m.m.
Der er ikke mange dage til fredag, og SÅ kører vi..!!

Kærligst
Wildrose