Føj en svedetur jeg har haft i nat.
Om det skyldes mine mærkelige drømme, medicinen eller alle de farvestoffer jeg indtog gennem alt for meget slik i går aftes, ved jeg ikke helt. Det var i hvert fald ulækkert og enormt forstyrrende. Jeg har vågnet en milliard gange, skiftet tøj, dyne, lagen, skyllet mig over og stædigt sovet videre. Til sidst gav jeg op, stod op og tog mig et skoldende hedt skrubbe-bad!

Klokken er kun 06.30, det er lørdag og jeg burde sove længe nu hvor jeg kan. ØV!

Ja jeg skal passe drengene i dag.
Det falder godt med denne aftale, da jeg kan mærke det gamle tankemønster begynder at melde sig herhjemme. Det vil kræve tid og energi for at ændre og de tydeligste fælder kan jeg omsider begynde at se. Jeg har brugt rigtig meget tid i den irrationelle tænkeboks og oftest har det været herhjemme i mit hjem jeg har haft bedst fred til at ”gakke rundt” i mine tanker.

J. har ikke reageret på min mail, hvilket får mig til at tro, at han…

…endnu ikke har læst den

…ER blevet sur over min afvisning, men jo ikke kan ”klantre” mig for noget som helst, efter som jeg fra starten af han frabedt mig alt der kunne minde om et parforhold (forpligtigelser osv)

…ellers også er det bare helt ”fjong” for ham!

Hvordan han end har det med mailen så er en ting sikkert; min telefon har været dejlig stille. Kommer det her til at virke, kan jeg slutte at jeg for en gangs skyld har fulgt min indre fornuft og cuttet kontakten med mine tidligere braste forhold.

Sådan!

Den sunde egoist lever sgu alligevel!

Nu har jeg en kande te der skal drikkes og en tegning der skal arbejdes på.