I sidste uge da min svigermor ringede, for at aftalte de sidste praktiske ting inden at vi skulle der over, sagde hun bla – Ja hun ville ikke blande sig, men for en gang skyld ville hun sige sin mening… Hun mente at det var synd og skam både for Claus og hans far, at vi ikke deltog i fødselsdagen.. Skralle bang og jeg følte et slag i mellem gulvet, hvor hun indirekte gav mig skylden for at vi havde sagt nej, da hun kender min holdning og følelser omkring denne fest.
Jeg svarede med en bestemt stemme, at det var Claus og ikke mit valg ikke at deltage, og at prikken over i´et havde været en mail hvor de ( Claus´s far og kone ) havde taget ex konens parti, uden at han havde fået lov til at forsvare sig. Plus at de blandede sig vedr. en sag Claus har kørerne i amtet vedr. konfirmations bidrag, trods det at de ellers klart havde meldt ud, at de IKKE ville blande sig.
Nå ja det kommer jo heller ikke mig ved, svarede svigermor.. Men hvorfor sad jeg så tilbage med en dårlig smag i munden.. Var det fordi at hun som kvinde, er en person som jeg holder så utrolig meget af og som for en gang skyld sagde hendes mening, eller måske fordi at hun gav mig en skyldfølelse, fordi at jeg over for hende havde tilkendegivet min mening Jeg ved det ikke !!.

Jeg kan godt vende brillerne om, og se at jeg nemt kan være DEN STORE STYGGE ULV i dette rod, FORDI at jeg har været åben og ærlig, og FORDI at min ” anden ” svigermor har svært ved mig som person pga. at jeg kalder en spade for en spade, og ikke gør mig til mere end jeg er !!

Men for mig er skuespil noget som foregår på et teater eller i biografen. Jeg kan ikke leve mit liv på en løgn, og samtidig være et forbillede for mine børn, det vil være en fallit erklæring fra min side. At andre vejler at gøre det, kan jeg hverken gøre fra eller til !!

Jeg er led og ked af at vores familie forhold skal være så anspændt. Specielt pga. at jeg vil gå igennem ild og vand for de mennesker som jeg holder af og som er mig nær. Men hvis jeg ikke føler mig værdsat som person, står jeg af, og det er uanset om det er familie eller venner.. Jeg synes at det mindste folk kan gøre, er at komme til mig hvis jeg er et ” problem ”. Så vi kan få snakket om det !!

Det samme med min ” kære ” svigermor.. Hende vil jeg have en snak med når hun kommer retur fra England, også selv om jeg muligvis vil blive mødt med et – det vil jeg ikke blande mig i.. Jeg fortælle hende, at hun sårede mig ved at tro at det var mig der havde sagt nej til festen, og at det var derfor at jeg var tavs under besøget ved hende og senere da hun kom retur med os..

Hun rejste til England i går, så nu er jeg alene hjemme med André. Det er rart at bare dase rundt og ikke have noget vi skal nå.. I formiddags var jeg inde og få André til at ligne en dreng igen ( frisør ) og senere skal vi i biografen sammen med Michelle.. Jeg har André for mig selv i dag og i morgen, inden at drengene kommer på weekend og der igen kommer fart over feltet.

Så nu vil jeg lalle videre,og prøve på ikke at spekulere for meget.. Jeg har jo fri og ferie ;-) Jubiii