20 år siden

Farce på sidste kursusdag

Sommer
Hanna Fink (...
8 år siden
Kvinder eller ocd?
Racuelle Hei...
10 år siden
12.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Øde strand - tidlig morge...
Mikala Rosen...
15 år siden
Sort og hvid.
Line Ley Jen...
10 år siden
Dag 7 på fyldepennen. Sta...
Gaffa Brandt
12 år siden
Haven og højrefløjs ateis...
Kenny Raun (...
9 måneder, 15 dage siden
Møde med Mette
Halina Abram...
7 år siden
Og tænk engang, jeg flytt...
spinosi
11 år siden
Græsken
Halina Abram...
7 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
10 år siden
At se tilbage
Simone Krist...
10 år siden
Alice, we are not in Wond...
Tine Sønder ...
13 år siden
Hverdag
Hanna Fink (...
6 år siden
Der bliver snart stille :...
Kellany Bram...
12 år siden
Once upon a time
Morten Aske ...
11 år siden
Så kom der en Lille-bebs.
Michala Esch...
15 år siden
Er der en mening?
Jønsse
9 år siden
Hvordan?
Halina Abram...
7 år siden
11.09.2016
Marianne Mar...
8 år siden
Lidt jul og juleferie
Michala Esch...
16 år siden
Mystisk tilbageblik
kaotiskkaos
7 år siden
Lykken er en svinerøv
Regitze Møbi...
10 år siden
Så er jeg færdig med kursus i "værdibasseret adfærd", og sikke da en sidste dag - det blev noget af en farce, som jeg vil prøve at beskrive efter bedste evne...

Med på vores hold har der været folk fra mange afdelinger og i mange stillinger, lige fra pakkeridamen til ham, der vasker kummer, elektrikeren og chefen for teknisk afdeling.
Det har ind i mellem givet lidt diskussioner, når snakken kom ind på de daglige problemer, f.eks. Hvorfor er etiketmaskinen sat sammen med strips, og hvorfor kan der ikke bevilges penge til et skur til opbevaring af paller m.m...? Hvorfor skal maskinerne så tit stilles om, og hvorfor planlægger man, som man nu gør..? Den eneste chef, vi havde på holdet (ham fra teknisk afdeling) følte sig åbenbart forpligtet til at træde ind i "firmaets" sted og forsøge at give forklaringer på mange af de spørgsmål, der opstod hen ad vejen.
Det var også fint nok, men skabte en afstand syntes jeg, som kunne ha' været undgået, hvis han havde afholdt sig fra at gi' forklaringer på alt, og i stedet bare havde været en deltager i kurset på linie med alle andre.

I løbet af de sidste par dage, er tiden meget gået med at forholde sig til begreber og værdier på det personlige såvel som det arbejdsmæssige plan, og det har været ganske fint - der er blevet vendt mange tanker og mange ord er blevet sagt.
Sidst på dagen i dag, skulle det hele så samled i en værdi-aftale, som alle på holdet skulle skrive under på. Her begik vores underviser en ret væsentlig fejl, ikke kun efter min mening, men generelt opfattet..! Efter sidste pause kom hun med en aftale, som blev sat på overhead'en, og som allerede VAR udfyldt med de ord, som hun mente måtte være relevant efter de sidste dages snak og konklusioner. Er blev bare sådan en tavshed, at man ville ha' kunnet høre en nål falde til gulvet - for hvad var det nu lige, det hele havde handlet om..? Respekt for hinanden, samarbejde og accept..., så hvordan i alverden kunne underviseren tillade sig at sætte ord på en aftale uden at vi havde haft indflydelse på det skrevne..? Mange af os reagerede, og underviseren erkendte, rød i kinderne, at det skulle hun ikke lige ha' gjort...

Værdiaftalen blev alligevel sendt rundt til bordene, og nogen skrev under - andre protesterede mod, at det ikke var deres egne ord. Diskussionerne fløj gennem lokalet, og den enlige chef bankede i bordet og røg op som en trold af en æske "Nu har firmaet brugt penge på af ha' jer siddende her i 3 dage og så....."""" Nogen svarede "Åh hold da op - det er der jo givet EU-tilskud til.." O.s.v. O.s.v.

Dagen endte nærmest i kaos, og selv sad jeg vist bare helt stille og måbede over den udvikling, alt pludselig havde taget - det var næsten helt absurd..! Så nu må vi se, hvor meget værdibaseret adfærd, der vil blive i firmaet fremover - i hvertfald håber jeg, at der er mere fornuftige chefer rundt om, end ham vi har oplevet de sidste par dage, og heldigvis har jeg ikke noget at gøre med ham i det daglige..!

Pyt - det gider jeg vist ikke tænke mere på lige nu. Jeg vil bruge aftenen til at tage til foredrag i den lokale haveforening og høre lidt om orkideer i stedet... DET er da til at forholde sig til..!

Kærligst
Wildrose

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Farce på sidste kursusdag er publiceret 17/11-2004 18:14 af wildrose.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.