Når jeg laver blomsterdekorationer, som er en tvungen diciplin indenfor mit fag, og som vidner stærkt om at mine fingre kun er født til at danse hen over tastaturet med en fantastisk historie i kølvandet, så har jeg et stort problem.
Jeg ved ikke hvornår den er færdig, medmindre oasisen er så propfyldt, at det begynder at dele sig i små atomer og stænglerne maser hianden ud for at få deres plads.

Sådan er det ikke altid med mine tekster, men jeg har opdaget det ved mine noveller.
Fra jeg startede på den første og til nu hvor den sidste er ved at blive færdig, ser jeg en udvikling, men jeg er lidt ved at gå i panik før lukketid, fordi skal de ikke være i lidt samme stil, når det er en samling eller er det ligemeget?

Og så er jeg begyndt at rette..rette..rette.rette men er det med rette?

Min første mening med dem, er blevet skiftet ud med en anden mening, som er bedre, men som ikke altid passer ind i de noveller som ER blevet født, og jeg vil ikke lave dem helt om.
Men hvornår ved man at novellen er færdig?
Måske kan jeg føle det, det kan jeg også ved nogle, men ideerne popper jo løbende op og skal jeg ignorere dem.
De skal jo være færdig på eet eller andet tidspunkt. Vil de bedvidst ikke ud af reden eller er det mig som holder ved dem?

Og hvad nu hvis jeg ødelægger noget godt til noget skidt?
Og hvad nu hvis jeg tænker for meget (er sket før, erindrer jeg!!!)?

Jeg vil jo ikke sende noget lort, hvis jeg kunne sende noget bedre.
Men bliver jeg mon færdig.
Det er spørgsmålet.