17 år siden

Nyt liv forude: 11

Det at blive mand
Ace Burridge...
12 år siden
Prego og ikke for sarte s...
Racuelle Hei...
8 år siden
ser, lytter og styrer
Sune Yttesen...
7 år siden
Eksploderet spejlæg og 5 ...
Racuelle Hei...
6 år siden
Det grå hår.
Ace Burridge...
12 år siden
Forandring
Hanna Fink (...
9 år siden
Livet, døden og kærlighed...
Ace Burridge...
12 år siden
Uden kontrol
Hanna Fink (...
11 år siden
poop
Regitze Møbi...
10 år siden
Hvem er først ?
Halina Abram...
7 år siden
Er syg...og venter spændt...
Sylvia Ebbes...
11 år siden
Introduktion til mig
Anne Olsen (...
10 år siden
Dag nr. 3 på fyldepennen....
Gaffa Brandt
12 år siden
god start på dagen
Jette Peters...
8 år siden
Nu er vi snart færdige
Ragnhild Bac...
11 år siden
Sørgebind
Olivia Birch...
9 år siden
En god aften
Bastian
12 år siden
Hyggedag
Josephine Lø...
10 år siden
haft en stille weekend
Martin Micha...
5 år siden
Sejr I Retten.
Junior Chris...
2 måneder, 17 dage siden
Hvordan?
Halina Abram...
7 år siden
Maler vinge billeder
Poul Brasch ...
10 år siden
Hva' skal jeg sige?

At jeg har nået et tomrum hvor jeg føler at jeg svigter den tillid jeg har mødt fra alle sider?

Den sidste uges tid inden påskeferien har været ambivalent. Vægttabet er stagneret og lysten til at sove fra det hele er udtalt. Maden går mig på; den er for fremmedartet i forhold til hverdagen som den vil udforme sig når kursusopholdet er slut.

Visse overskrifter ér nået ind på lystavlen: grøntsager, ingen fedtstoffer, ingen unaturlige sukkerstoffer, proteiner i begrænset mængde, vand - vand - vand, motion - motion - motion: det hænger mig langt ud ad halsen, men der er jo kun én vej at gå - den slagne.

Får jeg samlet tråden op igen? Tjae, nu har jeg været hjemme på påskeferie fordi skolen simpelthen var lukket. Lidt har jeg syndet herhjemme. Men min kondition har vist sig mærkbar bedre. Har gået et par lange ture med datteren og fruen, og har fået at vide at den kondition dé kan iagttage er mærkbart bedre end tidligere. Jeg går længere og hurtigere end tidligere. Lyder ikke udtalt som en gammeldags blæsebælg hos fortidens smedie. Så noget er der sket.

Skal jeg så ikke bare fortsætte med at give det hele en chance? Jo-da. På mandag den 24. marts rejser jeg tilbage til skolen. 4 timer i tog og bus med en øm mås til følge - jeg får altså en øm mås af at sidde så lang tid i et tog; ved ikke hvorfor men jeg er blevet ømskindet - ka' ske at det er de 40 kilo for meget som trykker på de bløde dele.

Jeg har jo diabetes, men har kunnet reducere min insulin med lidt over 15% - endnu en sejr.

Holdet jeg er sammen med er iøvrigt osse reduceret lidt. Kommunen har i en del tilfælde været indover opholdet, men har pisket deltagerne til at være jobsøgende. 3 er rejst på dén konto fordi de har fået påtvunget arbejde. Hvad skal man mene om det? Dét kræver en anden debat end jeg er parat til at begynde her.

Om 3 uger er opholdet slut for nuværende kursister. Jeg fortsætter på næste hold og det har jeg hørt at en mere gør. Ellers har der været overbooket på det kommende hold, 35-37 deltagere er tilmeldt og nogle på venteliste. Det bliver spændende at møde det nye hold og se hvordan vi kommer igennem de efterfølgende 13 uger sammen.

Hvordan har I som læser dette det? Er det hele en fis i en hornlygte, eller giver det noget?

Jeg kan ikke rigtigt tilføje noget specielt. Det skulle da lige være at skolen havde inviteret hele holdet i biografen forleden: vi skulle vælge imellem 'To verdener' og noget andet. De fleste så 'To verdener' og følte sig underholdt på trods af det lidt dystre emne. En stille debat om de forskelliges personlige forhold til Jehovas Vidner var på banen, nogle i sædvanlig fordomsfuld stil, andre mere afdæmpede, men alle enige om at det er besynderligt at et religiøst samfund i dagens Danmark kan have en så markant indflydelse på det enkelte menneskes holdning og adfærd. Nok om det, der har andre steder på Pennen været en debat om det emne.

Vi må se hvornår jeg skriver næste gang.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Nyt liv forude: 11 er publiceret 22/03-2008 00:01 af Robert Kallehave.

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.