god start på dagen
Jette Peters...
7 år siden
Når vi nu snakker om posi...
Luna Mø
7 år siden
13 dag på fyldepennen. Er...
Gaffa Brandt
11 år siden
Hvem fortjener blomsten?
Racuelle Hei...
8 år siden
Brækket arm.
Hanna Fink (...
9 år siden
Yoga
Ida Hansen (...
7 år siden
Spand med sand, der skal ...
Michala Esch...
6 år siden
En regnfuld og blæsende n...
Michala Esch...
14 år siden
ulovligheder
Sincedawnofm...
10 år siden
Fransk gummi
Tine Sønder ...
10 år siden
Næsen i en bog.
Ruth Christe...
7 år siden
Døde dun
Tine Sønder ...
11 år siden
Dagen er tiltaget med 3 t...
Hanna Fink (...
11 år siden
Den onde nydelse
Regitze Møbi...
9 år siden
Aloe Vera Gel og mandehør...
Victoria Wan...
8 år siden
Smil grill og musik 2020
Martin Micha...
3 år siden
Stilhedens tanker.
Line Ley Jen...
9 år siden
En stille og rolig weekend uden misfarvede 1000 kr. sedler, brok hoveder eller nærtagende byskilte. Kan mærke at weekenden er lidt sej at komme igennem, da jeg begynder at arbejde ca. kl. 04.00. Men man kan ligeså godt være der når pengene hænger på træerne.

Sen fredag aften vækkede Michelle mig. Hun stod på Kolding banegård, og kunne ikke komme videre. Hun havde været i Århus for at prøve at vinde hendes nu ex kæreste tilbage. Han har åbenbart sagt stop efter hendes små udenoms lege. Om hun var fuld eller skæv, eller måske begge dele, var svært for mig at bedømme, men påvirket var hun. Hun skiftede meget i humør. Det ene øjeblik var hun sød og medgørlig, og den anden hissede hun sig op og blev ondskabsfuld. Begge sider som jeg har oplevet på nærhold har oplevet, da hun boede hjemme. Dengang tøvede hun heller ikke med at gå til angreb på mig, hvis jeg prøvede at forhindre hende i at ødelægge eller smadder noget herhjemme. I disse øjeblikke mener jeg at hun er psykotisk. Hun husker ikke hvad der er sket, og har ofte spurt til hvorfor ” noget ” er i stykker.

Sagde til hende, at det kunne være hyggelig hvis hun kom hjem og spiste en dag. Det ville hun under ingen omstændigheder. Claus ville ikke have hende inden døre, og drengene ville ikke hilse når hun var hjemme. For Claus´s vedkommende, og for den sags skyld også min, så er hun uønsket når hun er påvirket. Den mindste af drengene har ikke andet end foragt over for hende, efter hun knaldede en flaske i hovedet på ham, og generelt så mener de ( Claus´s drenge ) at den måde hun har behandlet mig på, er uacceptabel. Det kan jeg ikke fortænke dem i at mene, men jeg er immervæk hendes mor. Jeg håber og ønsker at det vil gå hende godt, men den onde cirkel hun er inde i kræver en del selverkendelse, og ikke mindst behandling

Hun skal i forbindelse med hendes retssag mental undersøges i Middelfart. .Er spændt på udfaldet og om den kommer til at påvirke hendes dom. Jeg håber at hun får en tvungen behandlings dom.

Claus´s nevø kommer i eftermiddag, og bliver til tirsdag aften. De skal ud og spille golf. Knægten har under 10 i handicap og Claus har vist nok 27, så han skal nok få sig en røvfuld.

Kan mærke at jeg må i gang med noget fysisk, Sengen er begyndt at kalde, men det er for tidlig.

Skriv kommentar

Dagbogsindlægget Det var den er publiceret 16/05-2010 17:18 af Turid Nielsen (Tasma).

Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.