Egentlig er vi vel alle en slags "filosoffer" i større eller mindre grad. Vi gør os alle store, og små tanker om livet fra tid til anden.

Engang imellem støder man på folk som har gjort det til en levevej at have "filosof" som stillingsbetegnelse på visitkortet. De bliver så, blandt andet, inviteret ind i diverse debatprogrammer på DR 2 for at udtale sig om livets store spørgsmål.

Som jeg ser det kommer der som regel bare en masse ligegyldige almindeligheder ud af disse optrædender. Her i huset vælger vi derfor ofte bare at zappe videre på de andre kanaler.

Imidlertid er der ingen regel uden undtagelser.

Forleden hørte jeg en af disse "filosoffer" komme med en interessant kommentar til det stressede hverdagsliv i dagens Danmark. Han sagde noget i retning af: "Et af de største problemer i den vestlige kultur er at vores arbejde er selve indholdet i vores liv". Så sandt, så sandt. Hvor er det skræmmende at hele nationer binder hele deres identitet, og selvforståelse op på noget så ligegyldigt som stillingsbetegnelser, i stedet for at lade livet fylde med de ting der virkelig betyder noget.

Jeg er naturligvis ikke blind for at hjulene i samfundet skal holdes i gang. Det provokerer mig bare, at hver eneste gang man i medierne ser "almindelige" mennesker, bliver den pågældendes navn altid efterfulgt af en stillingsbetegnelse. Hvorfor nu det? Hvorfor kan man ikke bare være "borger", eller et eller andet som ikke nødvendigvis er koblet direkte til bruttonationalproduktet?.

Sangeren Lars Lilholt har engang udtalt:"Jeg er ikke igang med en karriere, jeg er igang med et liv".

Det er præcis sådan vi har det på heden. Vi lever IKKE for at arbejde. Vi arbejder for at leve.