Nu er min mors historie vist ved at nærme sig sin afslutning. Interessen for at fortælle om nutiden, er vist ikke tilstede. Hun er 92 år og sidder for det meste i sin stol og lader sig opvarte af div. hjemmehjælpere. Jeg vil lige indskyde, at den til tider udskældte hjemmehjælp fungerer fantastisk godt, i hvert tilfælde her på stedet. jeg under hende alt den opvartning hun kan få, for magen til hårdt liv, skal man da vist lede længe efter, hun har knoklet siden hun var 7, hvor hendes mor døde.

Jeg har fået mange ting at vide, rørende og sjove tildragelser fra hendes liv. En ting jeg morede mig meget over, var da hun blev gravid med mig. Hun var i syv sind, om skulle gifte sig med min far, for han dansede ikke så godt. Det sjove er, at jeg husker ham som en stor danser, han elskede fest og farver, han var vel lidt af en kunstnertype, og måske derfor, var han ikke så stabil som forsørger.

En anden ting der ramte mig, var at jeg en gang fik en lillesøster, som kun levede et par måneder. Min mor sidder nu og er ked af, at hun aldrig blev døbt. Da jeg spurgte om de havde haft et navn til hende. sagde hun Birgit. Der fik jeg lige lidt gåsehud, min yngste datter gav vi mellemnavnet Birgit, til trods for at jeg ikke brød mig om det, og det gør min datter bestemt heller ikke. Måske var der en mening med det. Min mor har aldrig før talt om denne lillesøster.

Det har været en lærerig rejse gennem hendes liv, jeg kan kun opfordre andre til at gøre det samme. Jeg har virkelig undret mig over, at min mor kan huske så meget og så mange små detaljer. Hun har givet mig et indblik i fortiden, nutiden kender jeg, fremtiden er bare en skygge man ikke kan se.