Var bemærkelsesværdig gode venner med min dyne i morges. Havde ikke lyst til at stå op selv om jeg var vågen. Lå så dejlig omslynget og hyggede mig ved at bare være til. Jeg må alligevel have været væk indimellem Claus´s ihærdige forsøg på at tække mig ud af min hule. Enden blev at jeg tog en fridag og hyggede mig videre under dynen.

Stod op omkring kl. 7.30. Mødte katten i gangen og hilste pænt godmorgen, hvortil der med en dyb stemme blev svaret GODMORGEN !… Der gik 2 sek. før jeg fattede at det var Claus som var hjemme, og ikke en drøm om at katten var begyndt at tale. Puha…Han var blevet hjemsendt sammen med 6 andre som var i overskud i dag.

Skulle ned og hente André hjem til weekenden i fredags. Fik en sms fra konen på gården, om det var rigtig at jeg ville hente ham fra praktikstedet i stedet for der. Jeg svarede at jeg havde talt med ham dagen før, og at jeg hørte ham spørge den vagthavende pædagog om det var i orden, og hørte hendes accept. Hun skrev at det var bare ikke det hun havde hørt, hvortil jeg ikke kunne dy mig og skrev tilbage – sådan går det når man ikke taler sammen !
Jeg er simpelthen så vred og irriteret over den kovending stedet har gjort. Før havde vi et godt samarbejde, hvor infoimitation og kommunikation var i højsæde. Nu får jeg kun info hvis jeg ringer og spøger, og som noget nyt – sms. Hun påstår at hun har sendt flere mail, men hverken hans far eller jeg har modtaget dem. Jeg fik dog en mail 2 dage før han skulle i praktik, efter at jeg havde brokket mig over ingen info vedr. dette.
Jeg forstår det ikke og vil gerne have en forklaring. Men i flere mdr. har de ikke været at træffe, når jeg har afleveret André om søndagen. Ved ikke om jeg er paranoid, men føler at de bevist undgår mig. Vil have ringet til kommunen og rykke for et møde - igen.

Min søster har været på weekend i byen. Har dog ikke set skyggen af hende, men ved at hun har tilbragt meget tid hjemme ved vores far. Er stadig meget ked af vores skilsmisse !

Havde besøg at en svigerinde og hendes 2 børn på 3 og 6 år i går. Kunne godt mærke at jeg ikke er vant til at rumme sådan et par størrelser. Ingen kritik af dem overhovedet. De er bare som børn skal være i den alder. Men når man plejer at omgås dovne teenager, som befinder sig bedst på sofaen foran fjernsynet eller ved computeren. Så kan 2 opmærksomkrævende og ta`fat legende børn, godt tage pusten lidt fra en. Jeg tog dem med over i skoven sammen med hunden, i et naivt håb om det kunne tage livet lidt af dem. Men ak nej ;-)

Vil have skrevet et par mail. Er ikke så ihærdig og pligt opfyldende på den front som jeg har været, og stadig gerne vil være. Begreb som fritid, weekend, påskeferie, sommerferie osv. hører efterhånden under kategorien fremmedord. Men sådan er det, og det jeg har selv valgt. Må ompivotere engang imellem, og lade pligten komme før fornøjelsen.