Science fiction

Opgavebeskrivelse

Året er 2059. En helt almindelig dag. I en helt almindelig persons liv. Fortæl om en begivenhed, kedelig eller spændende, på netop denne dag. Afslør ikke for meget omkring tid og sted, lad det være op til læseren at gætte med.

Kære dagbog.

I dag har vi en mærkelig gæst. Han siger, at han kommer fra et sted langt her fra. Han er meget syg og måske kan det smitte.
Vi har ellers haft travlt. Allesammen. Forsker-Ed, Lilli og olde har passet babyerne.Næsten alle vi andre har kogt frugtgrød, saftevand og syltetøj. Det har nemlig regnet længe, så alle hindbærrene var smattede, og rabarberne meget store og saftige.
Der stod jeg så, ved komfuret.
Først troede jeg det var regnen, der var blevet til hagl og hamrede mod døren. Men far stod nærmere, så han lukkede døren op.
Så kom der en mand ind.
Selvfølgelig fik han lov til at varme sig, og han sagde, at han hed Joakim.
Vi spiste noget af den grød, der var færdig og kølet lidt af. Joakim kunne rigtig godt lide den.
"Hvis I kan lave mere af det, så vil jeg give jer de her," smaskede han og halede en hel masse skinnende små tingester frem. De var pæne, men de kunne vist hverken spises eller spilles med, eller noget.
"Så sender jeg nogen efter jeres produkter, og får en masse flere af de her, så jeg kan sende nogen, der kan lære jer at dyrke flere bær til mig, og så skal I nok få flere af de her, og dem kan I bytte til bøger og fisk, for jeg har nemlig masser af bøger og fisk - og så skal I ikke køre så langt efter det, vel? Og måske kan I komme og lave grød til mig, der hvor jeg bor, og så skal jeg nok passe på jer og fortælle jer, hvordan I får det meget bedre, og ..."
"Vi har det glimrende!" brølede far.
Så begyndte de at skændes så højt at forskeren kom ud i køkkenet. Han så forskrækket hen på Joakim og far. Så begyndte han at tale, og selvom han ikke råbte, tav de.
"Det har taget os næsten 50 år at skabe det her samfund uden magtsyge galninge, grådige fjolser og evig angst. Glem nu dine tanker om at genindføre det gamle system."
Men det vil Joakim ikke, så nu sidder han ude på det gamle lokum. Det vi ikke bruger mere. Han har fået nogle syltetøjsmadder med. Så kan han spise dem, mens han tænker.
Og om lidt skal vi holde møde.
Mon sindssyge virkelig smitter?

Josefa, 11 år

Skriv kommentar

Besvarelsen Gæsten er publiceret 28/07-2009 16:51 af Pia Hansen under skriveøvelsen Science fiction.
Version 1 - 28/07-2009 16:51
Besvarelsen er på 395 ord og lix-tallet er 22.

Log på for at skrive en kommentar til denne tekst. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.

10 år siden
#1 Lise Jensen
Virkelig genial. Et godt perspektiv fra en 11-årig. Mon dele af vores verden går tilbage? Du skriver godt. Med humor. Det fangede mig fra første linie.
10 år siden
10 år siden
#2 Anders Cervush
Hej Pia
Virkelig imponerende, at du kan smække et så overbevisende univers sammen på så få linjer.
Det viser et enormt overskud og beundringsværdig fantasi, at du kan ridse et helt samfund op, som sikkert ville tage andre (herunder mig) hele romaner at beskrive. Man fornemmer den større sammenhæng, men holdes samtidig tilbage fra det fulde indblik af den velgennemførte 11-årige fortællevinkel, som er påvirket af de ting, som de voksne har talt/lært barnet.
Kun ét sted er det, som om barnet er ældre end 11:

"Det har taget os næsten 50 år at skabe det her samfund uden magtsyge galninge, grådige fjolser og evig angst. Glem nu dine tanker om at genindføre det gamle system."

Kan godt se, at replikken er essentiel for forståelsen af universet, men der er bare en del 'store ord', som en 11-årig måske ikke ville huske eller ville droppe i sin dagbog, fordi hun måske ikke ville forstå dem (men okay, kan ske jeg undervurderer 11-årige?)

Petitesse i et virkelig overlegent fremtidsglimt.
10 år siden
10 år siden
#3 Brown
En sjov lille historie, og godt beskrevet fra et barns synspunkt :-)
10 år siden
10 år siden
#4 Lars Find-Andersen (Bibelot)
Set i lyset fra en 11-årig er fortiden nok en slags fantasy - godt set - fint sprog
10 år siden
10 år siden
#5 Graziellen
Når man er 11 år begynder man ikke at tro på alt hvad de voksne siger, så jeg holder meget af din slutreplik. Den er skrevet så øjnene glider derudad uden unødvendig modstand.
10 år siden
10 år siden
#6 Martin T. Svolgart (HTHS)
Yderst velskrevet og godt sammensat! Du fanger det hele og afslutter smukt med de sidste to linjer. Ikke på mere eller mindre end så få tilladte ord får du skabt noget så troværdigt og let at se for sig. Imponerende og rigtig godt klaret! Og så sidder jeg tilbage med lysten til frisk frugtgrød ... FY! *GG*
10 år siden
10 år siden
#7 Gitte Morsund
Yderst opfindsom vinkel på opgaven, at vi i fremtiden netop ikke har bevæget os frem - i hvert fald ikke i den gængse forstand.
Synvinklen og dagbogsformen harmonerer genialt med handlingen/budskabet.
En smuk symbiose. Et stærkt budskab. Og fantastisk velskrevet.

/Gitte
10 år siden
10 år siden
#8 Benno
Nu er jeg ikke vild med, at man bliver kaldt "sindssyg" og bliver spærret inde, fordi man er tilhænger et andet system/ har en anden opfattelse af, hvordan livet skal leves.

Men ellers er dine beskrivelser så gode, at jeg nemt ser en alternativ måde at leve på for mig.

vh. Benno
10 år siden
9 år siden
#9 Mikala Rosenkilde (Mikala)
Den er da ikke til at stå for!
Sad og tænkte at det univers, da virkede lidt gammeldags, til en prås gik op for mig. Det er en rigtig velskrevet tekst og personerne virker troværdige, trods de relativt få ord, du havde at gøre godt med. Jeg er imponeret. Det eneste der ikke sikrer maximalt antal stjerner må være at jeg ret hurtigt gætter hvad der er Joakim har med og derfor aner hvor historien tager mig hen. Men at historien fortælles af en 11-årig er bare så godt. Håber du lader historien blive i dit hoved, for der er rum for en længere fortælling her.

Fascinerende!

Mikala
9 år siden
5 år siden
#10 Lillye Zada
Det er super fedt og se hvor meget du opnår og skabe med så lidt ord, det er fascinerende!
5 år siden